Storm gør stærk

"Storm make oaks take deeper root."

George Herbert

Storm i mit indre er for meget sagt, for så slemt er det ikke lige nu - jeg er bare lidt skrøbelig og har let til tårer. Malene fra Hjertemod inspirerede mig den anden dag til at varsle en weekend fuld af kærlig selvomsorg. Det gik ikke helt som forventet i går, for det blev i stedet en dag i min søns tegn. Vi mødtes i går, og vi fik både kysset, krammet og talt en masse. I går var en af de dage, hvor min søn havde meget at dele med mig, så vi talte også i lang tid om aftenen i telefon. Det meste af dagen og aftenen handlede mine tanker om F., og det var godt og fint - kærligheden til ham er så stor, så det føltes godt at være så fokuseret på ham og hans behov.

Nu her i skrivende stund glædes jeg endnu engang over, at kærlighed er i stand til at sætte et andet menneske før mig selv. Det føles naturligt for mig, at jeg er der, når F. har behov for mig, og så kan kærlig selvomsorg godt udskydes lidt, uden der sker noget ved det. Alt tyder på, at denne søndag giver mig mulighed for at forkæle mig selv og give mig selv den kærlige selvomsorg, som jeg af erfaring ved, lindrer og beroliger min psyke.

Hvad det egentlig er, der stormer rundt i mig og fremkalder tårer, ved jeg ikke, men jeg tror, det er en del af de forandringer, som sker med mig i denne tid. Der er ikke noget nemmere end at falde tilbage og ty til de selvdestruktive spisevaner, for de har fulgt mig hele livet. Forandring kan være svært, og det tager bestemt både tid og energi for mig at ændre kostvaner. Noget af det sværeste for mig er at stole på, at mit hjerte viser den for mig rette vej at gå - der er så mange mennesker, der er fulde af gode råd om, hvad der er rigtigt og forkert, og rigtig mange mennesker er overbevist om, at lige præcis deres vej er den eneste rigtige vej at gå for alle andre mennesker også.

Måske er jeg også selv sådan? Er det derfor, det gør mig så trist, hver gang jeg møder snæversynhed (er det i det hele taget et ord?) - handler det om, jeg har modstand mod den slags mennesker, fordi jeg selv har det i  mig - man bliver irriteret på andre over de ting, man ikke kan lide ved sig selv? Hånden på hjertet så tror jeg ikke, det er det, for jeg kan ikke erindre, hvornår jeg sidst har forsøgt at pådutte et andet menneske mine holdninger. Jeg er overbevist om, at mennesker er forskellige, og det derfor ikke er ens, hvad der virker bedst for en.

Mit hjerte siger mig, at jeg er på rette vej - at det bedste for mig er at minimere mit sukkerindtag til et minimum og maksimere min indtagelse af grøntsager. Jeg har det godt både fysisk og psykisk, når jeg spiser sådan, så det må være den rette vej for mig. I går var der en mand, der anbefalede mig at ændre min kost, så den bliver baseret på stenalderkost-princippet. Jeg har aldrig været den store kødspiser, så det føles helt forkert for mig pludselig at skulle spise masser af kød hver dag. Jeg vil øve mig i at følge mit hjerte og nære tillid til, at hjertet viser mig den for mig rette vej :-)