"Dag 3.
Ær det guddommelige med...
BØN...
...De fleste af os tror, at denne guddommelige energi eksisterer udenfor os, og at den gør det, vi beder om, men sandheden er imidlertid, at denne energi er i os. Bønnen bringer os således i samklang med det, der allerede eksisterer i os, og den åbner vores sind for åbenbaringen af denne eksistens i den ydre verden. Med andre ord, det vi beder om, har vi allerede; men i de fleste tilfælde er vi ikke klar over det...
...Vi bliver ved med at bede til en Gud uden for os selv og beder ham om at gøre noget for os. Jeg tror, det skyldes det, vi har lært i den vestlige verdens religiøse filosofi. I østens filosofi lærer vi, at det guddommelige allerede er i os. Det er vores opgave at vedkende os dets tilstedeværelse og bede denne magt om at manifestere sig i os og gennem os for at give os styrke til at gøre, hvad vi end må gøre. Vi ved, hvad vi skal gøre. Vi har blot brug for styrken til at gøre det. Det er min bøn, at du må vedkende dig din egen guddommelighed og mobilisere den som din styrke...
...Du skal vide, at alt det, du har behov for, allerede er i dig, og måske er du ganske enkelt ikke klar over, at det er omkring dig.. Påkald det guddommelige i dig, ikke for at du kan få noget, snarere for at du kan erkende noget. Påkald det guddommelige, ikke ved at tigge eller plage, men snarere i tillid til, at når du påkalder det, vil det vise sig. Påkald det guddommelige, ikke fordi du ikke ved, hvad du ellers skal gøre, men snarere fordi du ved, hvad du skal gøre og behøver den åndelige styrke til at gøre det. Bønnen er en påkaldelse af det guddommelige, som bevirker, at dit sind, din krop og din ånd bliver bragt i samklang med lige præcis det, du har behov for på et givet tidspunkt."
Fra bogen: En dag åbnede min sjæl sig. Spirituel styrke og personlig vækst på 40 dage. Skrevet af Iyanla Vanzant.
Det var de ord, der i dag vækkede genklang i mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)
Kærlig hilsen
Louise