søndag den 14. oktober 2012

Puslespil og gave

"Our lives teach us who we are."
Salman Rushdie

Hvem, vi er, ændrer sig vel i løbet af livet? Eller kommer vi bare tættere på kernen i os selv? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg er Louise, og jeg lærer hele tiden mere og mere om, hvad jeg indeholder. Det er en god ting, og jeg er taknemmelig for hver en indsigt, jeg får i det store puslespil, som jeg udgør. Eller dvs nogle af brikkerne kunne jeg godt ønske mig at smide væk, for det er ikke kun positive ting, jeg indeholder. Måske kan jeg i stedet for at smide brikker af mig selv væk, ændre motivet på dem, så de bliver smukke? Så vil jeg stadig kunne samle hele mit puslespil.

Små filosofisk her midt i min morgenkaffe er jeg, mens jeg hører de smukkeste melodier. Musik er en gave. Livet er en gave - nogle gange kan livet føles som en hadegave, men jeg ender jo alligevel med at holde af hadegaver. I dag er livet den smukkeste gave, jeg kan forestille mig, og jeg vil åbne gaven og lade mig begejstres og henrykkes over livet i al sin storslåethed - vel vidende, at det ofte er i de små ting, som tilsammen gør livet så pragtfuldt. Derfor vil jeg fylde min søndag med ting, der bringer mig glæde.

Håber, DU også har udsigt til en søndag af den skønneste slags :-)

4 kommentarer:

  1. Godmorgen :)

    Tusind tak for de skønne ord på min blog under fakta. Det luner helt ud i tæerne.

    Nu gjorde du mig jo nysgerrig omkring sindsrobønnen og dens oprindelse, for jeg gik rundt og troede, at det var sifteren af AA, som i sin tid havde skrevet den, men her blev jeg så klogere.
    AA tog den til sig, da de syntes den sagde alt og kunne bruges til alt.

    Fandt denne side, som jeg synes er super god.

    God fornøjelse og skøn søndag med selvforkælelse.
    http://www.stofbladet.dk/6storage/586/42/stof15.62-64.pdf

    SvarSlet
    Svar
    1. Godmorgen Tove :-)

      Dejligt, at du blev glad for min ros, for du fortjener det så sandelig. Du er SÅ god, og jeg kan ikke andet end tage hatten af for dig :-)

      Hvor er det en god artikel, du fandt om sindsrobønnen. Tusind tak for at lede efter ophavsmanden, og tak for at dele oplysningerne. Artiklen er både god og lærerig, så jeg er meget glad for at have læst den og lært noget :-)

      Ønsker dig en dejlig mandag - mon ikke, du trænger til en dag med afslapning efter din lange gåtur i går? :-)

      Kærlig hilsen
      Louise

      Slet
  2. Ja, på mange måder har buddhisterne fat i noget - vi er ikke de samme i dag, som vi er i morgen. Vi er ikke bestandige og vores erfaringer ændrer os.

    En ting mange lærer med sygdom og/eller handicap er at glemme de dårlige dage. Mennesket kan finde livskvalitet i selv de mest simple ting. For nogle år (eller liv?) siden kørte jeg jeepsafari på den vilde turist-måde, kælede delfiner i Florida og flirtede med tanken om vilde eventyrrejser og det at tage én dag ad gangen uden planer overhovedet. I dag var jeg glad, fordi jeg for første gang i fire dage mærkede vinden i mit ansigt og fik indåndet den friske luft og lugten af den første frost. Det er ikke altid de største vingesus, der bundfælder sig - mindre kan også gøre det. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godmorgen Line.

      Du har ret i, at vi hele tiden forandrer os. Du har helt ret i, at vi mennesker kan finde livskvalitet i de helt små ting - det er en gave at kunne det :-)

      Dejligt at læse, at du var ude i går og fik frisk luft. Det er guld værd, når man kan det igen, så jeg kan godt forstå, du blev glad af det :-)

      Ønsker dig en pragtfuld mandag :-)

      Kram fra
      Louise

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise