Endings and Beginnings

"The old must be released so that the new can enter."

Doreen Virtue

I weekenden sorterede jeg nogle ting, papirer og breve, som jeg havde gemt i mange år. Mange af brevene og kortene var fra de år, hvor sygdommen var værst. Jeg kan ikke huske ret meget fra de år, hvor sygdommen invadere mit sind for alvor, så det var hårdt at læse ordene fra dengang. Jeg havde selv skrevet en masse dengang, og ved at læse tingene igen gik det op for mig, hvor deprimeret jeg var i de år - tænk, at jeg kunne komme så langt ned, at livet ikke syntes værd at leve. Skræmmende. Og særlig skræmmende er det, at jeg følte, at det bedste for min søn ville være, at jeg tog mit eget liv! Det er det, som skræmmer mig mest ved at se min fortid i øjnene.

Fortidens skygger gør mig stille, sart og skrøbelig i disse dage, men midt i de chokerende minder om sygdommens alvor finder jeg også stor lykke - lykke over, at mit sind ikke er så forskruet og mørkt længere - lykke over, at selvmordsplaner ikke længere er en del af mit liv - lykke over, at jeg nu er overbevist om, at det bedste for min søn er, at jeg lever og er her for ham - lykke over, at jeg føler, at kærligheden til min søn er stærkere end de mørkeste afkroge af mit sind - lykke over, at jeg trods den dybeste depression altid formåede at træffe de rette valg for min søn - lykke over, at min søn har en far, der ville og kunne give min søn den stabile hverdag, jeg ikke længere kunne give ham - lykke over, at jeg har været i stand til at se udover mine egne behov for at være sammen med min søn og i stedet gøre de ting, der var bedst for min søn - lykke over, at min søn er et dejligt harmonisk menneske, der ikke er i tvivl om min store kærlighed til ham.

Nu er tiden inde til, at jeg giver slip på selvbebrejdelserne og den kulsorte samvittighed, for jeg kan ikke ændre min fortid...

Mosekonen er til stor inspiration for mig mht at acceptere min fortid. Sjældent har jeg læst stærkere ord om det emne, og jeg kan ikke andet end glædes over, at Tove har modet til at dele sin historie. Det er stærk læsning, som går direkte ind under huden på mig. Måske er det den dejlige kvindes ord, der fik mig igang med denne process, som foregår i mit indre i disse dage?