torsdag den 11. oktober 2012

Slankesnak Vol. 4

I dag har jeg været ved læge sammen med min søn, for vi mødtes tilfældigt i venteværelset. I går var jeg sammen med min søn, og da så hele hans overkrop ud som om, han havde været dækket af brændenælder. Det var så blevet meget bedre i dag, men det kløede stadig, så han tog for en sikkerheds skyld til lægen. Det viste sig heldigvis at være nældefeber, men hvad det var kommet af, kunne lægen ikke sige. Sønnike fik en kløestillende tablet, og så skulle det sidste gå væk i løbet af i dag, så det er godt :-)

Jeg skulle have medicin og vejes, og trods alt for store portioner i de forgangne uger har jeg tabt mig 0,6 kg. Lægen kiggede i min journal, og på 1,5 måned har jeg tabt 9 kg :-)

Disse dage er fulde af kærlig selvomsorg, for mit indre arbejder på højtryk med at integrere nye sunde vaner. Derfor har jeg ekstra behov for at være god ved mig selv, og det bliver derfor til ekstra meget meditation. Det gør mig SÅ uendelig godt at meditere. Livet er godt her i Gammelby :-)

6 kommentarer:

  1. Og jeg er glad for at livet er godt hos dig i Gammelby! Flot med vægttab og dejligt med din meditation. Jeg vil meget gerne blive bedre til at meditere = gøre det til en god og daglig vane! ;)

    Alt godt til dig og din dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde :-)

      Jeg kan godt forstå, du gerne vil gøre meditation til en daglig vane, for jeg er selv blevet helt afhængig af at meditere flere gange dagligt - det giver en dejlig ro og er en skøn pause midt i hverdagen. Der er jo ingen, der siger, at man skal meditere i lang tid hver gang - måske er det en ide for dig at starte med at tage 10 dybe vejrtrækninger ind i mellem?

      Kram fra
      Louise

      Slet
  2. You go! Hvor fedt. :) Som evig vægtkæmper ved jeg, hvor svært det er. Er meget imponeret - tillykke. :) Og god bedring til sønnike.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du have Line :-)

      Sønnike har det fint igen, så det er dejligt :-)

      Ja, det er svært at tabe sig, men i nogle perioder går det forbavsende hurtigt - men jeg har også mange kilo at tage af, så det er jo derfor, det kan gå så stærkt, selvom jeg jævnligt falder i med søde sager :-)

      Kram til dig fra
      Louise

      Slet
  3. Hejsa.
    Idag fik jeg lige tid til at suse lidt rundt i blogland og jeg måtte bare ind og kigge hos dig.
    Ja, det tager tid at knække gamle vaner, men du gør det super flot. Tommel op herfra .
    At sidde stille og meditere, kan jeg ikke. Der er for meget *støj* på linien ( i min hjerne ), men derimod henter jeg en masse godt på mine ture i naturen.
    En ren lise for sjælen er det for mig og selvom det for tiden foregår i meget langsomt tempo, skal jeg ud, hvor der er højt til loftet, for at funke.
    Heldigvis er der mange måde at meditere på. Bare det virker.

    Kan se du har haft kat, mistet den og nu skal have ny.
    Åhhh det er så hårdt at miste et kæledyr synes jeg.
    For noget tid siden, måtte jeg sande, at mine store hunde ville have det bedre et andet sted, da jeg ikke længere formåede at lufte dem i den grad de fortjente.

    Kia...en ældre hittehund ( golden retriver )med hofteproblemer, blev aflivet, da hun ikke skulle gennem et flyt og var ved at blive for dårlig gående.

    Buster... Min dejlige store 5 årige hanhund ( brun lab ) kom på landet hos en skøn familie, hvor han nu går og hygger sig sammen med Bella, en anden brun lab.
    Tror nok Buster skal være far til nov., for de har snydt ejerne :))...

    Jeg savner de skønne hunde hver dag, men er ok med mit valg, da det var bedst for dem.

    Ønsker dig en rigtig god weekend og vil glæde mig til at følge dig fremover.
    Kh Tove

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tove.

      Du skal have hjertelig tak for din lange kommentar og dine rosende ord. De gør mig glad. Mange tak :-)

      Ja, der er mange måder at meditere på, og det vigtige er at finde den måde, som passer bedst til en selv. Det har du fundet, og det lyder som en pragtfuld ting, at du finder roen i naturen.

      Tempoet er jo underordnet, og jeg er fuld af beundring over, du formår at komme ud og gå, selvom det er svært i øjeblikket. Respekt for det :-)

      Ja, det er meget hårdt at miste et kæledyr, for man er jo så knyttede til dem. Det var en svær beslutning ang dine hunde, du traf. Midt i tristheden over beslutningen, så bliver jeg helt varm indeni over den, for den viser, du er fuld af kærlighed og vil dine hunde det bedste. Du kan godt være meget stolt af dig selv, for du satte dig udover dine egne behov og tænkte først og fremmest på dine kæledyr. Og er det ikke det, kærlighed handler om?

      Tove, du skal have mange tak for, at du har lyst til at følge mig fremover. Det glæder mig og gør mig helt ydmyg, for du er en meget inspirerende kvinde :-)

      Kærlig hilsen fra
      Louise

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise