Stilledage og noget om at læse

Smuk buket i mine yndlingsfarver, som jeg fik tirsdag den 11. september 2012 :-)

"You will never be alone with at poet in your pocket."

John Adams

Når jeg tænker på, hvordan mine dage er lige nu, så er det noget med, at jeg ikke føler mig ensom, når jeg har blogindlæg, sms'er og af mig endnu ulæst læsestof fra Fyldepennen :-)

Træthed har lagt sig som en tung dis over mig, og jeg tuller bare rundt i min egen lille verden. Dog er der små afbrydelser som lægebesøg og besøg fra distrikspsykiatrien. I går havde min søn fri fra skole, og vi mødtes til kys og kram efter mit lægebesøg. Det gjorde mig utrolig godt at se min søn igen, og jeg kunne også mærke på ham, at han nød vores møde meget. Hvilken luksus er det ikke at have en søn, der nyder at se og tale med mig? Det er lykke i den reneste form for mig :-)

At være så træt, at jeg stort set intet orker, kunne tidligere slå mig helt ud. Nu er jeg kun ked af, jeg er nødt til at aflyse aftaler. Det er svært for mig at skulle fortælle raske mennesker, at jeg endnu engang ikke har overskud til at ses med dem. Men jeg får sagt det, og jeg kan bagefter slappe af og bare være. Det er svært for mig at forstå, og endnu svære at forklare, men trods trætheden er mine dage gode - jeg indstiller mig ligesom på nogle stilledage, og så nyder jeg, at jeg har tiden til at kunne tulle rundt i badekåbe, sidde en hel aften og høre god musik med tændte stearinlys, sove når jeg er for træt til at være vågen (og det er mange gange i løbet af et døgn) samt læse blogs på nettet og tekster på Fyldepennen.

Line fik via sit blogindlæg om Fyldepennen den anden dag åbnet mine øjne for den guldgrube af litteratur, som findes der. Så mange vidt forskellige tekster samlet et sted - det er jo den rene luksus. Indtil videre har jeg kun læst derinde, men jeg har planer om at oprette mig derinde, så jeg kan kommentere de tekster, jeg læser. Selv har jeg ingen forfatterdrømme, men jeg nyder at læse og vil gerne kunne skrive tak for de oplevelser, jeg nogle gange får ved at læse en tekst derinde.

Siden jeg som barn lærte at læse, har jeg haft utallige gode timer med næsen i en bog, for jeg slugte den ene bog efter den anden. Jeg har altid levet mig meget ind i bøgerne, og jeg har haft så utrolig megen nydelse ud af at kunne fordybe mig fuldstændig i bøgernes verden. Bøgerne gled ligeså stille ud af mit liv, da jeg blev psykisk syg, fordi jeg fik svært ved at koncentrere mig om dem - jeg kunne ligesom ikke længere få ro i mit hoved til at forsvinde ind i en bog. Og det med at læse et par få sider af gangen er ligesom bare ikke mig - jeg har det bedst med at blive opslugt og tabt for omverden, mens jeg læser en bog. Måske en slags alt eller intet?

Det seneste års tid har jeg igen fået nogle gode læseoplevelser. Min søn blev meget opslugt af den serie, som hedder Skyggens Lærling, og hans begejstring for det univers var så smittende, at jeg gav mig i kast med at læse de bøger. Det var fedt, for jeg slugte ordene, og jeg læste og læste. Pludselig var det som i gamle dage inden sygdom, hvor jeg kunne læse og læse i en køre, til der ikke var flere ord at læse i bogen. Det var skønt, og hvor var det dog vidunderligt at kunne tale med min søn om bøgerne :-)

Her i skrivende stund længes jeg igen efter at læse en bog - en gammeldags bog af papir vel og mærke. Jeg har masser af bøger, som bare står og venter på, jeg giver mig i kast med dem, så jeg tror faktisk, jeg vil se, om jeg ikke kan læse en af dem her i weekenden. På mit sofabord ligger Genfærd af Jo Nesbø, og jeg vil starte med den, da jeg nød de andre bøger i serien om Harry Pole :-)