Slanke snak Vol. 2

"Enthusisasm is the great hill-climber."

Elbert Hubbard

Forandringens vinde blæser her i Gammelby, for jeg har igen fundet tilbage til den rette sti på vej mod en fysisk mindre udgave af mig - ligeså stille er det igen blevet muligt for mig at begrænse min indtagelse af sukker. Det er uden tvivl derfor, jeg har fået mere energi og er blevet gladere, for jeg fik det så dårligt både fysisk og psykisk, når jeg proppede mig med sukker. Det er klart, når jeg nu har diabetes type 2.

I mandags var jeg for første gang siden april måned inde ved diætisten på sukkersyge afdelingen. Min kontaktperson fra distriktspsykiatrien, C., var for første gang med mig ved diætisten. Jeg var på vægten, og jeg havde tabt 3 af de 4 kg, jeg sidste gang ved lægen havde taget på igen. I forhold til april vejer jeg 9 kg mindre nu, så det er positivt. Diætisten var dog langt fra tilfreds med langtidsmålingen af mit blodsukker, så der er masser af plads til forbedringer.

Bagefter sad C. og jeg i solen og talte lidt. Der var en fantastisk god stemning mellem os, og det var ligesom om, der skete en forandring indeni mig - jeg bestemte mig for, at jeg ikke ville finde mig i, at angsten styrer mig liv i så stor grad. I weekenden havde det været så slemt, at jeg blev virkelig bekymret for min fremtid. I mandags besluttede jeg mig for at kæmpe mod angsten og udfordre mig selv. C. var mildt sagt begejstret, og det gav mig yderligere mod til at se angsten i øjnene og trodse den. Det gik godt :-)

Telefonsamtaler med A. senere på dagen satte yderligere gang i forandringerne indeni mig. Vi blev enige om, at al bevægelse er bedre end ingenting, og vi lagde en plan for, hvordan jeg ligeså stille kan begynde at bevæge mig mere uden jeg går i sort psykisk og overanstrenger mig for meget fysisk. Jeg fandt en lille meget lav træskammel frem fra gemmerne, og jeg er begyndt at tage 5 minutters step på den engang i mellem. Det gør mig godt :-)

Siden barn har jeg været misbruger af mad, fordi jeg har den brist, at jeg forbinder mad med trøst, tryghed og kærlighed. Det er jeg blevet opmærksom på nu, og det er første skridt på vejen til at elske mig selv med lukket mund :-)