Mine yndlingsfarver

"We did not change as we grew older;

we just became more clearly about ourselves."

Lynn Hall

Som barn havde jeg aldrig lyserøde prinsessedrømme, og jeg skulle blive en voksen kvinde midt i 30'erne, førend jeg begyndte at holde af farverne lyserød og pink. Nu er de til gengæld også mine yndlingsfarver, og jeg bliver så glad af at omgive mig med forskellige nuancer af de feminine farver :-)

I begyndelsen, da jeg begyndte at flirte med farven lyserød, var det den helt svage pastelfarve babylyserød, som jeg faldt for, og jeg var skamfuld over det. Jeg kunne slet ikke se mig selv i forbindelse med noget lyserødt. Tidligere havde min yndlingsfarve været en stærk rød, og den farve forbandt jeg (og forbinder stadig) med power, stærke følelser og sex. Jeg fandt pludselig mig selv stående der og sukke henført over den pastelfarvede lyserøde, og det kunne jeg ikke få til at hænge sammen med det billede, jeg gerne ville have af mig selv.

I de dage dengang (nu lyder jeg som olding) faldt jeg ved et tilfælde over Pilles blog, og hun blev til et slags idol for mig. Hun var en voksen kvinde, der slet ikke lagde skjul på sin glæde ved lyserød - ja, hun farvede endda sit hår i sin yndlingsfarve. Når hun kunne det, så kunne jeg også nyde den farve. Langsomt begyndte jeg at købe flere og flere lyserøde ting, og jeg nød det i fulde drag :-)

Med tiden blev jeg mere åben overfor andre nuancer af lyserød, og nu nyder jeg også farven pink i fulde drag. Lyserød forbinder jeg med sårbarhed, og jeg har erkendt, at jeg er sårbar og skrøbelig. Pink gør mig glad, og jeg opfatter pink som feminin styrke. Efterhånden har jeg fået en del lyserøde og pink ting i mit hjem, og der er ingen, der kender mig, der kan være i tvivl om, at det er min yndlingsfarve :-)

Takket være Pille tog jeg modet til at se min indre prinsesse i øjnene og lade mig selv glædes over lyserød og pink. Jeg fik modet til at stå ved mig selv på det punkt også, og hvilken gave er det ikke? :-)