søndag den 2. september 2012

En dag fuld af hygge

"Get pleasure out of life...
as much as you can...
Nobody ever died from pleasure."
Sol Hurok

I fredags havde jeg besøg af min far på kredit, for jeg bliver som regel træt en times tid efter, jeg har fået medicinen, og derfor er medicindage sædvanligvis stilledage, hvor jeg ikke skal andet end slappe af. Lørdag betalte jeg så min gæld, og jeg havde derfor en stilledag alene herhjemme. Det var en dejlig dag, hvor jeg hyggede mig i fulde drag med computeren og telefonen - skrev mails og sms'er, chattede og talte med dejlige mennesker, som jeg er glad og taknemmelig for at kende.

Hov, her i skrivende stund kommer jeg i tanke om, jeg da også lige var et smut inde i den lokale Brugs i går. Tænk, at jeg kunne glemme det. Der var engang, hvor jeg ikke selv kunne tage ind at handle, fordi angst spærrede mig inde i mit hjem. Og nu tager jeg afsted uden at skænke det mange tanker. Som jeg dog har udviklet mig - det er et mirakel, at jeg er kommet så langt mht at tackle angsten :-)

Jeg håber, at livet har behandlet dig ligeså godt i dag og også vil gøre det fremover :-)

2 kommentarer:

  1. Hej Louise
    Jeg har fundet vej til din blog, da jeg kan se at jeg, med min, er på din blogroll. Det er jeg meget glad for, tak for det :-)
    Og så har jeg bare lige lyst til at fortælle dig, at de ting du skriver om her er meget livsbekræftende og inspirerende. Jeg kender dig jo ikke, men det lyder som om at livet ikke altid er let for dig, og derfor er det utrolig dejligt, (selv for en der ikke kender dig) at læse om dit positive livssyn og dine fremskridt. Så tak fordi du deler det.

    SvarSlet
  2. Hej Mette.

    Hjertelig tak for din søde kommentar. Dine ord gør mig glad, så du har gjort min dag endnu bedre - mange tak for det :-)

    Naturligvis er din blog nødt til at være på min blogroll, for lige siden Malene på Hjertemod linkede til den, har jeg været grebet af dit univers. Jeg nyder sådan at se, hvad du nu finder på, for du har en skøn måde at dele dine kreative idéer på - tak for det :-)

    Kh
    Louise

    SvarSlet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise