fredag den 21. september 2012

Om tro og vilje

"Troen på at kunne
skaber evnen til at kunne."
Louise.

Det er et gammelt ordsprog, at man kan, hvad man vil. I flere år har jeg gerne villet tabe mig, men det er først nu, at jeg tror på, at jeg kan tabe mig. Troen på det gør hele forskellen for mig, for nu lykkes det mig at takke nej og modstå langt de fleste af ting, jeg før har proppet i munden. Det føles SÅ godt for mig at kunne spise og drikke sukkerfrit.

"Viljen til at ville
skaber evnen til at kunne."
Kan desværre ikke huske, hvor citatet stammer fra.

Mine lægmuskler gør ondt, men jeg VIL bevæge mig mere end tidligere, og derfor bliver jeg ved med mit motionsprojekt med "stepbænken". Langsomt øger jeg hver dag antallet af gange, jeg går op og ned af den lave skammel. Mit mål er at gøre det 1 time dagligt.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det flot, at du nu tror på, at du kan tabe dig. I den tro vokser muligheden, det er muligt, du kan, du vil tabe dig. Godt at læse! :)

    Og når glæden vokser, når du når dine mål, et efter et, så vil troen blive større og glæden ligeså. En god cirkel er begyndt. Tror jeg på! :)

    God lørdag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du have :-)

      Du har ret i, at en god cirkel er begyndt, for jeg kan allerede mærke, at jeg har det meget bedre - det er SÅ skønt og virkelig meget motiverende for at fortsætte :-)

      Tak, min lørdag var god, og det håber jeg også, at din lørdag var - med eller uden selskab :-)

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise