tirsdag den 16. oktober 2012

Endings and Beginnings

"The old must be released so that the new can enter."
Doreen Virtue

I weekenden sorterede jeg nogle ting, papirer og breve, som jeg havde gemt i mange år. Mange af brevene og kortene var fra de år, hvor sygdommen var værst. Jeg kan ikke huske ret meget fra de år, hvor sygdommen invadere mit sind for alvor, så det var hårdt at læse ordene fra dengang. Jeg havde selv skrevet en masse dengang, og ved at læse tingene igen gik det op for mig, hvor deprimeret jeg var i de år - tænk, at jeg kunne komme så langt ned, at livet ikke syntes værd at leve. Skræmmende. Og særlig skræmmende er det, at jeg følte, at det bedste for min søn ville være, at jeg tog mit eget liv! Det er det, som skræmmer mig mest ved at se min fortid i øjnene.

Fortidens skygger gør mig stille, sart og skrøbelig i disse dage, men midt i de chokerende minder om sygdommens alvor finder jeg også stor lykke - lykke over, at mit sind ikke er så forskruet og mørkt længere - lykke over, at selvmordsplaner ikke længere er en del af mit liv - lykke over, at jeg nu er overbevist om, at det bedste for min søn er, at jeg lever og er her for ham - lykke over, at jeg føler, at kærligheden til min søn er stærkere end de mørkeste afkroge af mit sind - lykke over, at jeg trods den dybeste depression altid formåede at træffe de rette valg for min søn - lykke over, at min søn har en far, der ville og kunne give min søn den stabile hverdag, jeg ikke længere kunne give ham - lykke over, at jeg har været i stand til at se udover mine egne behov for at være sammen med min søn og i stedet gøre de ting, der var bedst for min søn - lykke over, at min søn er et dejligt harmonisk menneske, der ikke er i tvivl om min store kærlighed til ham.

Nu er tiden inde til, at jeg giver slip på selvbebrejdelserne og den kulsorte samvittighed, for jeg kan ikke ændre min fortid...

Mosekonen er til stor inspiration for mig mht at acceptere min fortid. Sjældent har jeg læst stærkere ord om det emne, og jeg kan ikke andet end glædes over, at Tove har modet til at dele sin historie. Det er stærk læsning, som går direkte ind under huden på mig. Måske er det den dejlige kvindes ord, der fik mig igang med denne process, som foregår i mit indre i disse dage?

6 kommentarer:

  1. Åhhh kære dig.
    Tusind tak for de flotte ord og det vil kun glæde mig, hvis du kan bruge mig og min historie til noget. Alle har fortjent at have det godt. Også du og jeg er ret sikker på, at du gjorde dit allerbedste med de kræfter og energier der var tilrådighed.
    Tilgiv dig selv med det i baghovedet og det der evt stadig ligger og roder....Læg det over, op til din højere magt ( Det du tror på. Behøver ikke være gud. Blot det er større og stærkere end dig selv, som ikke er et andet menneske. Be din højere magt om at tage hånd om det. Nogen gange dumper svaret ned af sig selv. Nogen gange sker der intet og andre gange kommer der svar på, hvordan du skal tackle det. At give slip er en kunst, men det virker.
    Giver det nogen mening :)) ?
    Min højere magt er det store univers og naturens kræfter.

    Rigtig god dag til dig og dine kære.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Tove, det giver meget mening. Det vil jeg prøve. Mange tak for tippet :-)

      Ja, det er svært at give slip, men det er SÅ godt, når det lykkes, og derfor er det kampen værd. Min højere magt er Gud - ikke helt magen til den kristne Gud, men en god, kærlig, omsorgsfuld Gud. Tro kan være svært at beskrive kort, synes jeg, så måske det er et emne til et blogindlæg for sig en dag :-)

      Tak, tirsdagen blev god for både min søn og jeg. Kærlige kys, kram og en god snak - så kan det ikke blive bedre. Håber, din tirsdag også var god :-)

      Slet
  2. Det virker bestemt som om du er inde i en god og vigtig proces. Og du skal huske at fejre og hylde dit eget mod, for det er modigt og kræver meget at gå tilbage og møde sorgen dér, hvor den var. Men det er også vejen frem, eller rettere, vejen ind og hjem til sig selv, er jeg ret sikker på! :)

    Knus med på vejen til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine dejlige ord. De glæder og varmer mig meget, og du minder mig om noget, jeg ikke havde tænkt på - at jeg er modig, at jeg går ind i denne proces. Hjertelig tak for at huske mig på det :-)

      Du har ret i, at det er den rette måde at finde ind til sig selv på - at finde hjertevejen :-)

      Takker og glædes over dit kram :-)

      Slet
  3. Hvor er det smukt, at du har modet til at være så ærlig og sårbar Louise, det er en stor inspiration at opleve <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hjertelig tak Malene :-)

      Jeg glædes over, at jeg kan være til inspiration midt i den proces, som er så nødvendig for mig for at finde indre fred. Jeg overvejede om jeg bare skulle skrive det i en dagbog kun beregnet for egne øjne, men jeg valgte at skrive det på bloggen, fordi det er en del af mig, og jeg ønsker at stå ved mig selv nu istedet for bare at skjule mig for omverdenen. Beslutningen har jeg så sandelig ikke fortrudt, for hvor gør det mig dog godt med jeres hjertegribende kommentarer :-)

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise