tirsdag den 23. december 2014

Taknemmelighed og tårer

Ord kan slet ikke beskrive, hvor glad og taknemmelig jeg føler mig. Tusinde tårer har jeg grædt af taknemmelighed, for posten har bragt mig velsignet bud <3

Fine juleklip, sødt julekort, smukke engle og flotte stjerner <3


Grl har sendt mig SÅ smukt julepynt, og jeg er ubeskrivelig glad for det. Det er så fine og smukke ting, og jeg kan slet ikke se mig mæt i det. Jeg har hængt det inde i mit bogskab, så det er i sikkerhed for min legesyge kat. Det er så fint <3

Grl sendte mig også gode og dejlige ord i et sødt julekort, og jeg har læst det igen og igen. De varmede meget, og jeg er meget glad for dem. Jeg kender ikke Grl andet end fra vores blogge, og derfor er jeg desto mere glad og taknemmelig over, at hun sådan sender mig de fine ord og ting. Hjertelig tak <3

For et par år siden sendte jeg Kristine en julekalender. I år har hun sendt mig et julekort, hvor hun fortalte, at hun genbruger min kalender. Kortet varmer og bringer glæde <3 Mange tak for det Kristine <3


Mine dage er præget af hormonellamonsteret, for jeg græder over selv den mindste ting, og store rørende ting som de ovenstående græder jeg meget over. Det er okay, og jeg har det fint med, at jeg har så let til tårer lige nu. Julefreden har sænket sig over mig i dag, og jeg er lykkelig for, at jeg skal fejre juleaften sammen med min familie. De kender mig, og de studser ikke længere over, hvis jeg græder af glæde :-)

Jeg håber, at du, der læser med her, også er omgivet af dine kære og nyder julefreden <3 Glædelig jul <3

4. søndag i BloggerAdvent

Beklager mange gange, at jeg først får skrevet om den 4. adventsgave i Jeanettes fine bloggerleg. Hormonellamonsteret er på spil igen, og jeg har haft brugt al min energi på at holde sammen på mig selv, så jeg kunne få lavet de sidste ting inden jul. Det lykkedes, selvom jeg har grædt utrolig mange tårer. Det startede i søndags, hvor jeg blev SÅ glad for Louise TT´s adventsgave, at jeg bare begyndte at græde.

Det er første gang, jeg er med i Jeanettes bloggerleg, men jeg håber inderligt, det bliver en fast tradition, for hvor har adventsgaverne fra Louise TT betydet meget for mig her i december måned. Jeg føler virkelig, at Louise TT har "set mig", for gaverne og de små kort passer helt perfekt til mig <3

I søndags fik jeg den fineste neglelak - guldfarvet. Jeg er vild med den, og jeg glæder mig meget til at lakere mine negle guldfarvede til juleaften :-) Hjertelig tak for den Louise TT - igen ramte du helt plet <3



Nu har jeg jo 4 af de små fine kort, og jeg tror, jeg vil gøre det til en tradition at hænge dem op hvert år til jul, for de er simpelthen så fine i både motiver og tekster <3

Jeanette, du skal have hjertelig tak for at stable BloggerAdvent på benene. Jeg håber, du gør det til en årlig tradition, for det er vel nok en skøn måde at lære nye bloggere at kende på <3

Louise TT, du skal have hjertelig tak for alle dine fine gaver og kort. Jeg er SÅ glad og taknemmelig for, at det lige præcis blev dig, der skulle sende til mig, for du har ramt plet hver gang <3

Hjertelig tak og glædelig jul <3

søndag den 14. december 2014

3. søndag i BloggerAdvent

Nu begynder jeg at overveje, om Louise TT mon er synsk :-D

Igen i dag har hun nemlig ramt helt plet mht adventsgaven. Det er utroligt :-)

3. søndag i BloggerAdvent gav (synske?) Louise TT mig endnu et fint kort og den dejligste håndcreme. Jeg har allerede prøvet håndcremen, og den er virkelig lækker og effektiv til mine tørre hænder. Hjertelig tak Louise TT <3



fredag den 12. december 2014

Julefreden ankommer sent i år

I år ankommer julefreden først for alvor den 23. eller den 24. december her i huset, for jeg skal til så mange behandlinger både tidligt og sent - og den 23. december bliver medicindag (normalt hver anden torsdag). Jeg er dog ikke stresset over mine mange aftaler, for jeg tager mig en sjæledag hver gang, jeg har mulighed for det, og de får mig igennem alle de trælse ting.

I dag har jeg en halv sjæledag - jeg går og ordner lidt praktiske ting herhjemme, men jeg gør det i mit eget tempo og tager mig mange hyggepauser ind i mellem gøremålene <3

Jeg må dog indrømme, at jeg glæder mig meget til at kunne holde juleferie indtil den 5. januar. Det bliver dejligt med flere dage i træk, hvor jeg kan gå rundt i nattøj hele dagen :-D

mandag den 8. december 2014

2. søndag i BloggerAdvent

I går var det 2. søndag i advent, og igen forkælede Louise TT mig helt vildt. Jeg blev simpelthen SÅ glad for det smukke kort og den gode gave - en lille varmedunk. Den passer perfekt til mig, der så ofte døjer med kolde hænder - den vil blive brugt flittigt. Hjertelig tak Louise TT <3

Se lige det smukke kort med smukke juleord - jeg smelter totalt over det <3

fredag den 5. december 2014

Sjæledag

I dag tager jeg mig en tiltrængt sjæledag. Fysiske smerter sætter sit præg på mit humør, og jeg er sådan lidt stille indeni. Derfor vælger jeg at lukke øjnene for alle de ting, jeg burde lave herhjemme, og istedet forkæler jeg mig selv med langsomhed, god kaffe, skøn musik og masser af leg og nusseri med Zen i dag <3

I eftermiddag skal jeg ind og mødes med min dejlige søn, og jeg glæder mig som et lille barn til at se ham igen, for det er mere end en uge siden sidst. Han er jo en ung mand nu, og derfor er min glæde over, at han bruger sin sparsomme tid på at være sammen med sin mor, endnu større end tidligere. Kærligheden til og fra ham gør mig så uendelig godt <3

Billedet af Zen, der hygger sig i brændekurven, er fra i fredags <3