onsdag den 28. december 2016

Har vundet to julebøger

Før jul deltog jeg i en konkurrence på Den Lille Bogblog om to julebøger, og jeg var sørme den heldige vinder. Jeg blev simpelthen så glad, og jeg modtog den fineste pakke. Hjertelig tak <3


I år nåede jeg ikke at læse de fine julebøger, så det ser jeg frem til at gøre i december 2017. Bøgerne er så smukke at se på <3

søndag den 18. december 2016

4. søndag i #BloggerAdvent

I dag blev det tid til at åbne den sidste pakke i #BloggerAdvent, og jeg har været meget spændt på det. Den 4. pakke fra Michelle var meget stor, og jeg har gået og kigget meget på den uden at kunne gætte, hvad der dog gemte sig i den :-)

Jeg blev simpelthen SÅ glad og begejstret, da jeg åbnede pakken i dag. Det var nemlig det fineste guldfarvede smykkestativ til øreringe <3



Sådan et stativ har jeg ikke, men jeg har ofte kigget på dem og ønsket mig et. Jeg har så mange øreringe, og nu har de endelig fået et fint sted at blive opbevaret, når jeg ikke bruger dem. Hjertelig tak Michelle for de fine gaver. Du har virkelig ramt plet med alle 4 gaver, og du har forsødet min december meget. Hjertelig tak <3

Igen i år har jeg virkelig nydt at være med i Jeanettes skønne #BloggerAdvent, og jeg vil derfor gerne takke Jeanette for at arrangere det <3 Også tak til alle deltagere for jeres hyggelige indlæg <3 Glædelig 4. søndag i advent til alle <3

onsdag den 14. december 2016

Psykisk kvalme

Den seneste tid er det gået stærkt ned af bakke for mig psykisk, for jeg er blevet mere og mere deprimeret. Jeg kan bedst beskrive det som psykisk kvalme - utilpas og ingen lyst til eller glæde ved noget. Jeg tilbringer utrolig meget af tiden i sengen, og det kunne ikke blive ved med at gå, så jeg fik endelig taget mig sammen til at bede om hjælp. Hjælp har jeg fået, og jeg er i dag startet på det antidepressive medicin igen.

Jeg havde håbet, jeg kunne klare mig uden det antidepressive medicin, men jeg er alligevel taknemmelig for, at jeg nu er startet på det igen. Sådan her kan jeg nemlig ikke holde det ud at have det, og jeg var bange for, det ville udvikle sig til en endnu dybere depression. Nu må jeg være tålmodig og give medicinen tid til at virke.

Min kat Bowie er så sød og kærlig, og han putter trofast sammen med mig, når jeg hviler mig. Bowie er årsagen til, at jeg i det hele taget kommer ud af sengen, for han skal jo passes og have mad og drikke. Det er vel nok godt for mig, at jeg deler hjem med den vidunderlige kat <3

søndag den 11. december 2016

3. søndag i #BloggerAdvent

Glædelig 3. søndag i advent <3

I dag var det tid til at åbne den 3. adventsgave fra Michelle, og jeg var meget spændt på indholdet - firkantede hårde pakker har jeg nemlig en svaghed for :-)

I pakken gemte sig der den skønneste bog, som jeg glæder mig meget til at læse. Jeg tror nemlig, at den både er rigtig sjov og tankevækkende :-)

Hjertelig tak til Michelle for den skønne gave <3


søndag den 4. december 2016

2. søndag i #BloggerAdvent

I søndags og mandags hyggede jeg mig meget med at kigge rundt til de andre deltagere i #BloggerAdvent og læse og se, hvad de havde fået i adventsgaver. Det var så hyggeligt :-)

I dag overraskede Michelle mig med de sødeste fyrfadslys. De er i min favoritfarve pink. Farven snyder en del på billedet, for jeg kunne ikke få den rigtige farve frem pga lyset.


Jeg er meget glad for de smukke fyrfadslys, så du skal have hjertelig tak for den gode gave Michelle <3

søndag den 27. november 2016

1. søndag i #BloggerAdvent

I lang tid har jeg set frem til i dag, for jeg har glædet mig så meget til, at #BloggerAdvent gik rigtig igang. Nu er det endelig dagen, og jeg glæder mig meget til at læse I andre deltageres blogindlæg <3

Søde Michelle er min Nisse, og hun har virkelig ramt plet med den første gave <3


Michelle har nemlig foræret mig den lækreste ansigtsmaske. Jeg er vild med gaven, og jeg glæder mig meget til at forkæle mig selv med den. Hjertelig tak Michelle <3

søndag den 20. november 2016

#BloggerAdvent - Modtagelse af pakke

Michelle har sendt mig den fineste pakke, og jeg glæder mig meget til at pakke de 4 adventsgaver op :-) Michelle havde også skrevet det sødeste julekort til mig, og jeg blev så glad, da jeg læste det. Hjertelig tak Michelle <3


fredag den 18. november 2016

#BloggerAdvent - afsendelse af pakke

I dag har jeg været inde og sende pakken med de 4 adventsgaver til Stine, så nu håber jeg, at de kommer frem i tide :-)


tirsdag den 15. november 2016

Sengeliggende

Min krop brokker sig rigtigt i disse måneder, for jeg ligger igen i sengen med influenzalignende symptomer - kvalme, hovedpine, mavepine og ondt i alle muskler. Jeg blev ellers vaccineret mod influenza først i efteråret, så jeg tror ikke, det er influenza.

Et eller andet sted tror jeg nemlig, at det er kroppens måde at få en timeout på - jeg tror, min krop trænger til masser af hvile efter ændringerne af medicinen, jeg har fået i så mange år. 14 år er lang tid, og jeg tror, dette bare er en tilvænningsfase og en reaktion på at undvære det antidepressive medicin.

Naturligvis er det ikke morsomt at være syg, og jeg er træt af at være så sløj, men jeg forsøger at få det bedste ud af det ved at putte ekstra meget med min kat og masser af tæpper, puder og dyner <3

Lige nu stresser det mig, at jeg endnu ikke har fået sendt pakken med adventsgaverne til Stine, men hvis jeg ikke når at blive rask inden fredag, så vil jeg bede min søn om at sende pakken for mig, så den kan nå frem i tide :-)

lørdag den 5. november 2016

Medicin og vitaminmangel

I mandags var jeg til samtale med en psykiatrisygeplejerske angående medicin, og det var en god, givende, men også hård samtale. Jeg er blevet sat op i medicinen mod skizofreni, fordi det var blevet alt for svært for mig at skelne mellem mareridt, drømme, fantasi, fortid og virkelighed. Jeg brugte simpelthen alt for meget af mine vågne timer på at hitte rede i, hvad der var hvad. Jeg synes, at det allerede er blevet bedre efter, jeg er kommet op på 5 mg Risperdal, så det er jeg glad for :-)

Et eller andet sted følte jeg det som et nederlag, at jeg ikke kunne klare mig på de 3 mg, som jeg var blevet trappet ned på fra de oprindelige 6 mg. Nu har jeg haft nogle dage til at fordøje det, og jeg har det okay med det nu, for jeg vil hellere have medicin end leve i den forvirrende verden på grænsen af det rene vanvid. Min hjerne har tydeligvis behov for kemisk hjælp, fordi den ikke selv kan producere de rette stoffer, og jeg er nu glad og taknemmelig for, at medicinen hjælper mig <3

Psykiatrisygeplejersken sendte mig også en tur på sygehuset til nogle undersøgelser, og det viste sig, at jeg mangler både B-vitaminer, D-vitaminer og Magnesium. Det kan være årsagen til, at jeg er så udmattet og usædvanlig træt, så det var godt at finde ud af det :-)

Min søde far besøgte mig i går, og han var så sød at køre på apoteket for mig på vej herned, så nu er medicinskabet fyldt op, og jeg fik startet med at tage vitaminerne i går. Nu glæder jeg mig så bare til at få noget mere energi, så jeg ikke har behov for så meget hvile mere - det er i øjeblikket sådan, at jeg har behov for at hvile mig efter at have været oppe i et par timer - det er jo ikke til at holde til i længden. Indtil jeg får mere energi, vil jeg hygge mig med at putte med min elskede kat <3

onsdag den 2. november 2016

Præsentation til #BloggerAdvent

Arrangøren af #BloggerAdvent, Jeanette, har lavet dette smukke billede til årets #BloggerAdvent <3

Kort om mig:
Jeg er vist med mine 42 år den ældste deltager i Jeanettes skønne #BloggerAdvent, men jeg har været med 2 gange før, og det er fantastisk hyggeligt <3 Jeg er førtidspensionist og går hjemme, fordi jeg lider af skizofreni og tilbagevendende depressioner. Når jeg bare tuller alene rundt sammen med min skønne kat herhjemme i mit lille hus, har jeg det for det meste godt.


10 hurtige om mig:

  1. Er det i lyserøde eller pink nuancer, elsker jeg det <3
  2. Jeg elsker glimmer og glitter.
  3. Jeg elsker at læse - særlig krimier og sjove ting står mit hjerte nært.
  4. Udover læbepomade og neglelak bruger jeg ikke make-up.
  5. Jeg elsker at forkæle mig selv med en lækker ansigtsmaske.
  6. Udover kalenderlys og måske en adventskrans pynter jeg ikke op til jul.
  7. Jeg elsker at høre musik - både på cd, netradio, youtube osv.
  8. Jeg er vild med katte, Hello Kitty og Minions.
  9. Udover scrapbooking og syning er jeg ikke særlig kreativ.
  10. Jeg har huller i ørene, og jeg elsker øreringe i alle afskygninger.


Julen er for mig:

  • Hygge med familie og venner.
  • Lyskæder, som jeg forøvrigt har fremme året rundt :-)
  • Glæde hinanden med gaver og overraskelser.
  • Småkager.
  • Juleslik.
  • Konfekt.
  • Og naturligvis #BloggerAdvent <3


#BloggerAdvent:

Som nævnt har jeg været med i #BloggerAdvent før, og det er et af julens højdepunkter for mig. Jeg er i år så heldig, at jeg skal være nisse for Stine. Jeg er allerede startet på at læse Stines blog, så jeg kan få nogle idéer til 4 adventsgaver, som forhåbentlig falder i Stines smag og dermed forsøder juletiden for hende. Jeg glæder mig meget til at lære Stine bedre at kende <3

I år er det Michelle, der er nisse for mig, og jeg glæder mig til at se, hvad Michelle finder på :-)

Jeg glæder mig meget til at følge med ved deltagerne i årets #BloggerAdvent og se de forskellige blogindlæg. Det er altid super hyggeligt at se hiandens gaver. Der er også nogle bloggere med, som jeg ikke kender i forvejen, og dem glæder jeg mig til at lære at kende <3

Hjertelig tak til Jeanette, der arrangerer denne skønne bloggerleg <3

søndag den 30. oktober 2016

#BloggerAdvent Tilmelding

Jeanette har lavet dette fine billede til årets #BloggerAdvent.

I år er det fjerde gang, at Jeanette arrangerer #BloggerAdvent. De seneste to år har jeg deltaget, og det var simpelthen SÅ hyggeligt at lave en adventskalender til en anden blogger, selv modtage fire adventsgaver og følge med hos de andre deltagere hver søndag i december <3

Derfor var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg gerne ville være med igen i år. Prislejet er holdt, så alle kan være med, hvilket jeg værdsætter meget.

Du kan læse meget mere om #BloggerAdvent hos Jeanette, hvor du også skal tilmelde dig, hvis du har lyst til at deltage. Det, håber jeg, at du vil, for det er fantastisk hyggeligt <3

Sidste frist for tilmelding er mandag den 31/10.

Jeanettes indlæg er her: #BloggerAdvent Tilmelding

onsdag den 26. oktober 2016

Abstinenser

Den anden dag var det tid til at stoppe helt med det antidepressive medicin, som jeg har fået i mere end 14 år. Det har været en langsom udtrapning, men i dag kom abstinenserne alligevel væltende og tog næsten pusten fra mig - den særlige abstinenshovedpine, indre rystelser og en voldsom kvalme.

Heldigvis har min kat været ekstra opsat på at nusse i dag, så vi har tilbragt det meste af dagen på sofaen med skiftevis at nusse og sove. Det har været dejligt at nusse med katten, og det gjorde dagen lettere for mig at komme igennem <3

tirsdag den 27. september 2016

Terapikatten Bowie

De seneste måneder, hvor jeg er gået ned i medicin, er det blevet endnu mere vigtigt for min trivsel med hvilepauser flere gange om dagen, så mit hoved får ro, og jeg får alle indtrykkene til at falde på plads. Heldigvis har jeg verdens sødeste hvilemakker i min elskede kat Bowie <3


Bowie elsker at putte i min seng, og han tilbringer rigtig mange timer der. Det er så hyggeligt at ligge og hvile mig sammen med ham, og jeg elsker de fredfyldte stunder meget højt. Bowie elsker, når jeg nusser ham bag på hovedet, og vi kan ligge længe sådan og bare nyde at putte. Det giver mig ro i hovedet, og det er luksus uden lige <3

søndag den 25. september 2016

Livstegn i punktform

Efter en flere måneders lang pause har jeg nu lyst til at skrive herinde igen. Mit første indlæg vil dog være i punktform, for der er sket så meget i mit liv i de seneste måneder :-)


  1. Min søn er startet på en ny uddannelse, og det går ham så godt. Jeg er en meget stolt Mor <3
  2. Min far og jeg ses stadig mindst en gang om ugen, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hans hjælp og besøg - jeg ser så meget frem til de ugentlige par timer sammen med min far <3
  3. Efter mere end 10 år på en meget høj dosis af antipsykotisk medicin mod skizofreni er jeg efter samråd med psykiatrilægerne trappet ned til den halve dosis, og det er gået fint. Jeg føler, at jeg nu er mere i kontakt med mine følelser <3
  4. Efter mere end 14 år på en meget høj dosis af antidepressiv medicin er jeg midt i en nedtrapning. Igen sker det i samråd med læger og sygeplejersker fra psykiatrien. Nedtrapningen er hård, og jeg lider af både fysiske og psykiske abstinenser efter medicinen. Psykisk påvirker det mig meget, fordi jeg er meget bange for at blive depressiv igen, og jeg føler, mit humør er dalet, men jeg ved jo ikke, om det kun skyldes min angst for at blive depressiv igen. På tirsdag skal jeg ind til en samtale med den sygeplejerske, der følger mig tæt, og jeg er meget spændt på udfaldet af samtalen. Lige nu er jeg på 1/4 af den oprindelige dosis af antidepressiv medicin.
  5. Min søns far har lige været igennem en hjerteoperation, hvilket har påvirket mig meget. Jeg blev så bange for, at der skulle ske ham noget. Alt forløb dog godt, og han er udskrevet, men han går til mange undersøgelser på sygehuset, og han skal være sygemeldt fra arbejdet i mange uger endnu. Det er mere end 19 år siden, vi var kærester, men vi fejrer stadig jul og fødselsdage sammen, og jeg holder meget af ham - han er nemlig den perfekte far for vores elskede søn <3
  6. På kort tid mistede jeg i det tidlige forår begge mine katte - Zeus og Zen, til trafikken. Eller det vil sige, Zen forsvandt bare, men jeg tror, han blev kørt ned, for ellers ville han være kommet hjem. Min sorg var meget stor, og jeg blev mere og mere ulykkelig over at leve her uden en kat i huset. Tid gik, og pludselig en dag ringede en af mine venner, Karsten, og sagde, at dyrlægen havde fået en kat ind til aflivning, og om jeg ikke ville have den kat og dermed redde dens liv. Jeg smeltede, og den sødeste hankat flyttede ind hos mig. Bowie blev hans navn, og han er en virkelig skøn kat - han er uden tvivl den mest rolige kat, jeg har kendt, og jeg elsker at dele hjem med ham <3
  7. Mit venskab med Karsten er vokset, og jeg glædes inderligt over at have sådan en dejlig ven. Karsten er rigtig god at tale med, og vi taler i telefon mindst et par gange om ugen. Det er altid godt at tale med Karsten, og han beriger mit liv så meget <3
  8. Jeg var meget heldig og vandt smukke Marias lækre sommer give away. Det er super lækre produkter, og de tilfører stadig min hverdag et strejf af luksus. Hjertelig tak for de skønne ting søde Maria <3
  9. I øjeblikket er jeg inde i en periode, hvor jeg ikke bruger ret meget tid på Facebook, fordi jeg bliver så ked af det, når jeg ser fremmed-fjendske opslag. Politik gør mig så trist efterhånden, for jeg synes, at tonen er alt for hård, negativ og umenneskelig - det er ingen hemmelighed, at jeg er rød, og jeg kan slet ikke tackle, at partierne efterhånden kæmper om at være værst overfor de svageste i vores samfund. Mit røde hjerte bløder...
  10. En af mine daglige glæder er blogland <3 Jeg har selv været tavs, men jeg elsker mine dejlige stunder ved computeren, hvor jeg læser I skønne menneskers dejlige blogindlæg. I er så gode, seje og hjertelige, at det er en fornøjelse at følge med i jeres liv. Hjertelig tak for, at I så gavmildt deler <3

fredag den 22. januar 2016

Bloglovin

Nu har jeg endelig selv fået tilføjet min blog til min Bloglovin profil, og ja, jeg ved godt, jeg er meget langsom :-D