tirsdag den 27. september 2016

Terapikatten Bowie

De seneste måneder, hvor jeg er gået ned i medicin, er det blevet endnu mere vigtigt for min trivsel med hvilepauser flere gange om dagen, så mit hoved får ro, og jeg får alle indtrykkene til at falde på plads. Heldigvis har jeg verdens sødeste hvilemakker i min elskede kat Bowie <3


Bowie elsker at putte i min seng, og han tilbringer rigtig mange timer der. Det er så hyggeligt at ligge og hvile mig sammen med ham, og jeg elsker de fredfyldte stunder meget højt. Bowie elsker, når jeg nusser ham bag på hovedet, og vi kan ligge længe sådan og bare nyde at putte. Det giver mig ro i hovedet, og det er luksus uden lige <3

4 kommentarer:


  1. Kære Louise,
    Så fint du skriver. Sender et par tanker og et *kram* over til dig :o)

    Knus her fra.

    SvarSlet
  2. Kære Grl, hjertelig tak, det er sødt af dig og gør mig glad <3 Håber, du har det godt <3 Kram

    SvarSlet
  3. God aften søde,

    og velkommen tilbage med indlæg :-)
    Det er en skøn kat du har og dejligt I kan putte sammen og den kan give dig indre ro :-)

    Jeg bruger også min kat sådan.

    Læste også dit tidligere indlæg og synes du har været igennem meget.
    Det er imponerende at du er gået så meget ned i medicin, det er sikkert hårdt, men kan blive rigtig godt på mange måder på sigt.

    Kender du til Recovery?
    Bruger I det i psykiatrien i dit område?

    Tillykke med din søns nye uddannelse og dejligt han trives:-)

    Knus og hilsner fra mig.

    SvarSlet
  4. Kære Maria, hjertelig tak <3

    Tak, jeg er også vildt glad for min dejlige kat. Det er skønt at høre, at du også har det sådan med din kat <3

    Ja, det er hårdt at gå så meget ned i medicin, men jeg synes, fordelene er langt større end ulemperne, så jeg er rigtig glad for det.

    Recovery kender jeg ikke, og jeg ved ikke, om psykiatrien i Vejle bruger det. Det er en del år siden, jeg sidst modtog behandling. Nu er jeg godt nok i kontakt med psykiatrien igen, men det handler kun om medicin. Min opfattelse er, at jeg lidt er blevet opgivet, fordi mine diagnoser er så "tunge" - jeg ved det ikke, men det er en følelse, jeg har.

    Tak Maria, jeg er så lykkelig for, at min søn trives med sin nye uddannelse. Han var hos mig i lørdags, og han havde det så godt. Det var så dejligt at se og opleve, for han har ikke altid haft det lige nemt med en psykisk syg mor.

    Håber, du har det godt og trives <3 Kram

    SvarSlet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise