søndag den 25. september 2016

Livstegn i punktform

Efter en flere måneders lang pause har jeg nu lyst til at skrive herinde igen. Mit første indlæg vil dog være i punktform, for der er sket så meget i mit liv i de seneste måneder :-)


  1. Min søn er startet på en ny uddannelse, og det går ham så godt. Jeg er en meget stolt Mor <3
  2. Min far og jeg ses stadig mindst en gang om ugen, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hans hjælp og besøg - jeg ser så meget frem til de ugentlige par timer sammen med min far <3
  3. Efter mere end 10 år på en meget høj dosis af antipsykotisk medicin mod skizofreni er jeg efter samråd med psykiatrilægerne trappet ned til den halve dosis, og det er gået fint. Jeg føler, at jeg nu er mere i kontakt med mine følelser <3
  4. Efter mere end 14 år på en meget høj dosis af antidepressiv medicin er jeg midt i en nedtrapning. Igen sker det i samråd med læger og sygeplejersker fra psykiatrien. Nedtrapningen er hård, og jeg lider af både fysiske og psykiske abstinenser efter medicinen. Psykisk påvirker det mig meget, fordi jeg er meget bange for at blive depressiv igen, og jeg føler, mit humør er dalet, men jeg ved jo ikke, om det kun skyldes min angst for at blive depressiv igen. På tirsdag skal jeg ind til en samtale med den sygeplejerske, der følger mig tæt, og jeg er meget spændt på udfaldet af samtalen. Lige nu er jeg på 1/4 af den oprindelige dosis af antidepressiv medicin.
  5. Min søns far har lige været igennem en hjerteoperation, hvilket har påvirket mig meget. Jeg blev så bange for, at der skulle ske ham noget. Alt forløb dog godt, og han er udskrevet, men han går til mange undersøgelser på sygehuset, og han skal være sygemeldt fra arbejdet i mange uger endnu. Det er mere end 19 år siden, vi var kærester, men vi fejrer stadig jul og fødselsdage sammen, og jeg holder meget af ham - han er nemlig den perfekte far for vores elskede søn <3
  6. På kort tid mistede jeg i det tidlige forår begge mine katte - Zeus og Zen, til trafikken. Eller det vil sige, Zen forsvandt bare, men jeg tror, han blev kørt ned, for ellers ville han være kommet hjem. Min sorg var meget stor, og jeg blev mere og mere ulykkelig over at leve her uden en kat i huset. Tid gik, og pludselig en dag ringede en af mine venner, Karsten, og sagde, at dyrlægen havde fået en kat ind til aflivning, og om jeg ikke ville have den kat og dermed redde dens liv. Jeg smeltede, og den sødeste hankat flyttede ind hos mig. Bowie blev hans navn, og han er en virkelig skøn kat - han er uden tvivl den mest rolige kat, jeg har kendt, og jeg elsker at dele hjem med ham <3
  7. Mit venskab med Karsten er vokset, og jeg glædes inderligt over at have sådan en dejlig ven. Karsten er rigtig god at tale med, og vi taler i telefon mindst et par gange om ugen. Det er altid godt at tale med Karsten, og han beriger mit liv så meget <3
  8. Jeg var meget heldig og vandt smukke Marias lækre sommer give away. Det er super lækre produkter, og de tilfører stadig min hverdag et strejf af luksus. Hjertelig tak for de skønne ting søde Maria <3
  9. I øjeblikket er jeg inde i en periode, hvor jeg ikke bruger ret meget tid på Facebook, fordi jeg bliver så ked af det, når jeg ser fremmed-fjendske opslag. Politik gør mig så trist efterhånden, for jeg synes, at tonen er alt for hård, negativ og umenneskelig - det er ingen hemmelighed, at jeg er rød, og jeg kan slet ikke tackle, at partierne efterhånden kæmper om at være værst overfor de svageste i vores samfund. Mit røde hjerte bløder...
  10. En af mine daglige glæder er blogland <3 Jeg har selv været tavs, men jeg elsker mine dejlige stunder ved computeren, hvor jeg læser I skønne menneskers dejlige blogindlæg. I er så gode, seje og hjertelige, at det er en fornøjelse at følge med i jeres liv. Hjertelig tak for, at I så gavmildt deler <3

5 kommentarer:

  1. Sikke et dejligt indlæg at læse Louise :D

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare et skønt indlæg og så fedt at læse.. bliver næsten rørt.

    Hvor er det fedt at du er på udtrapning med din medicin. Det er ret normalt at angsten kan stige i sådan en periode, men hvis man giver sig god tid, så skal det nok gå. Går du i noget behandling??

    Er virkelig ked af det med dine misser.. har du så slet ingen katte pt?

    Håber du har haft en lækker dag.

    Knus Jeanette <3 - www.jeasblanketanker.dk

    SvarSlet
  3. Kære Jeanette, mange tak - din kommentar gør mig glad :-)

    Nej, jeg er ikke i behandling mere - det er 2-3 år siden, tror jeg, at jeg fik samtaleterapi. Nu er jeg kun i medicinsk behandling. Og ja, det skal nok gå godt med medicinnedtrapningen, for jeg har masser af tid og har efterhånden lært at passe godt på mig selv psykisk :-)

    Tak. Jo, jeg har katten Bowie, som jeg skriver om i indlægget. Jeg har også skrevet lidt mere om ham her: http://lolesen.blogspot.dk/2016/09/terapikatten-bowie.html

    Tak, igår var jeg hundesyg, men jeg har det heldigvis bedre i dag. Du ønskes en god weekend <3 Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er spændende hvordan du så får det når du engang er helt medicin fri.. Håber virkelig det bedre.. kunne være så fedt. Når man har en psykisk lidelse, så lære man så ufattelig meget om sig selv og om livet.. og det er så fedt når man begynde kunne mærke at nogen af de ting man er blevet god til også virker..

      Knus <3

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise