mandag den 30. november 2015

Ulempe ved at være tosset

Der er både fordele og ulemper ved at være tosset, men i dag er det den ene ulempe, som fylder mig - jeg har MEGET svært ved at forlade mit hjem alene, og det trætter mig ubeskrivelig meget, når jeg gør det. Det er derfor ikke ret tit, at jeg selv tager nogen steder efterhånden, for jeg har ikke lyst til at være fuldstændig kvæstet i flere dage bagefter.

I dag skulle jeg til Vejle og hente medicin på apoteket. Det passede ikke med, at min far kunne komme i dag, så jeg tog selv derind. Fra jeg gik ud af min dør og indtil jeg gik ind af den igen, gik er knap to timer, men det føltes som meget længere tid, og jeg er nu her bagefter noget så usigelig træt. Mens jeg var hjemmefra, var alle muskler i kroppen spændte og i alarmberedskab pga (grundløs) angst, og det er det, som trætter mig så meget.

Nogen gange har jeg følt det som en sejr, når jeg har været alene hjemmefra, men i dag føles det bare som en dum handling, fordi jeg synes, at prisen er alt for høj.

Kuren kender jeg - masser af fred, ro, meditation, søvn og hvile de næste dage, så det vil jeg give mig selv. Heldigvis kan jeg se frem til lækker fodbehandling og god samtale med verdens bedste fodterapeut i morgen <3

2 kommentarer:

  1. Nogen gange tager de der almindelig ting bare alt for mange kræfter, men du er nød til at holde fat i at du klarede den. Også selv om det koster en masse bagefter. Man kan hurtig ende med helt at holde op med at prøve og det er virkelig det værste. Så længe man stadig tør tage kampen op også selv om det koster kræfter, så er det sejt gået..

    Håber du får slappet godt af og får en god fod behandling i morgen.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Jeanette, det ER vigtigt at tage kampen mod angsten op :-)

      Takker, mine dage har været gode siden, og denne weekend er min elskede søn herude, så jeg nyder weekenden sammen med ham <3

      God weekend til dig også <3 Kram

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise