onsdag den 18. oktober 2017

Bøger til Readathon oktober 2017

I flere år har jeg to gange om året hygget mig med at følge med, når danske bloggere har deltaget i Dewey's 24 Hour Readathon, som kort fortalt går ud på at læse i 24 timer :-)

Lørdag den 21. oktober er der igen Readathon, og denne gang skal jeg deltage for første gang. Jeg har været meget ambivalent omkring selv at deltage, fordi jeg ikke selv er aktiv på de sociale medier, når jeg læser - jeg kan bedst lide at fordybe mig i en bog og så bare læse indtil jeg er færdig med bogen. Alligevel har jeg denne gang valgt at deltage i håb om, at det kan få mig i gang med at læse igen :-)

Det er meget lang tid siden, at jeg senest læste en bog, for jeg har været så optaget af så meget andet, at min læselyst gled i baggrunden, selvom jeg har en for mig masse ulæste bøger i reolen. Jeg har også så mange krimier, jeg ønsker mig, men jeg har indført shoppingstop af flere bøger, indtil jeg har fået læst en del af min stak af ulæste krimier.

Jeg ved slet ikke, hvor meget jeg kan nå at læse i løbet af de 24 timer. Her i Danmark starter det kl 14, og jeg har ryddet kalenderen helt, så jeg bare kan læse ligeså meget, jeg orker i de 24 timer. Jeg har dog tænkt mig at sove om natten, så det bliver ikke til 24 timers læsning for mit vedkommende :-)

Nogle bloggere har fundet en masse bøger frem, men jeg har kun fundet to bøger frem, som jeg vil koncentrere mig om at læse:


Johannes Møllehave fortæller Bibelhistorier startede jeg på for en evighed siden, men jeg har helt glemt det, jeg allerede har læst af den, så jeg vil starte forfra på den. Jeg regner dog med at starte med krimien først, da jeg glæder mig mest til at læse den :-)

Nogle bloggere går meget op i at planlægge, hvilken mad og snacks de skal have til Readathonet, men det gør jeg ikke. Jeg forventer at tage ind og handle på fredag, og så vil jeg bare købe det, jeg nu lige har lyst til :-)

På lørdag vil jeg lave et blogindlæg her, som jeg vil opdatere løbende i løbet af de 24 timer, når jeg holder pause fra læsningen. Jeg vil sikkert også kigge ind i den danske Facebook gruppe for deltagere i Readathonet, og derudover vil jeg naturligvis opdatere Goodreads, når jeg har læst en bog. Jeg håber dog på, at jeg bliver meget stille på nettet, fordi jeg bliver helt opslugt af bøgerne og bare forsvinder ind i dem :-)

10 kommentarer:

  1. Svar
    1. Kære Sascha,

      Hjertelig tak og i lige måde <3

      Slet
  2. Det er såå hyggeligt at du skal være med denne gang og er spændt på hvad du synes om det.. Husk at du helt selv skal beslutte hvad readathon er for dig. Jeg plejer feks at læse de første 30 minutter og så bliver jeg træt og er nød til at ha en lur.. Ha Ha.. Jeg plejer lokke søren til at lave aftensmad til mig og eller plejer jeg at finde lidt snacks.. Som regl er det pizza, snegle, kage, grøntsags stave, nødder, frugt og lidt mørk chokolade.

    Pauser er også meget vigtige, synes jeg. Nogen gange er jeg nød til at ha lidt frisk luft ind eller vand i hovedet.. :D

    Håber du får en skøn oplevelser med dit første readathon..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jeanette,

      Hjertelig tak, jeg glæder mig også til at være med denne gang <3

      Det er et godt råd, at jeg selv afgør, hvad Readathon er for mig. Hjertelig tak for det <3

      Det plejer at være så hyggeligt at læse med på din blog, når du deltager i Readathon :-)

      Nu må vi se, hvad jeg finder på med mad og snacks, dit lyder i hvert fald lækkert :-)

      Mange tak, jeg håber også, du får et godt Readathon <3 Kram <3

      Slet
    2. Folk har tit en ide om at det handler om at læse mest, men jeg indrømmer gerne at jeg ikke læser særlig hurtig og er lige så meget med for hyggens skyld.. Det er vigtig man ikke sætte forventningerne for højt.. bedre bare tage det i sit eget tempo og nyde det, for det er mega hyggeligt..

      Knus <3

      Slet
    3. Det vil jeg også gøre, for jeg er heller ikke en specielt hurtig læser. Det handler for mig ikke om, hvor meget jeg når at få læst, men om at jeg kommer igang med at læse igen :-) Kram <3

      Slet
  3. Jeg håber dit første readathon bliver lige så godt for dig, som mit første var for mig.
    Det er helt rigtigt hvad Jeanette siger, at readathon er hvad man gør det til. Husk derfor at gøre det, du føler er mest rigtigt.

    Sidste gang sov jeg også om natten, og havde nogle pauser ind i mellem, så jeg tror at jeg i alt læste aktivt i noget der ligner 15 timer mere end 24 :-)

    Men jeg ser frem til at følge med, uanset hvor meget du ender med at dele. For husk du kan også fortælle om det bagefter ;-)

    Knus<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Louise,

      Hjertelig tak <3 Jeg håber, du finder tid til at deltage denne gang også <3

      Ja, det er et godt råd, og jeg vil huske det, så det bliver en god oplevelse at deltage <3

      Tak skal du have. Jeg havde slet ikke tænkt på, jeg kunne vente med at fortælle, hvis jeg nu bliver helt opslugt af bøgerne :-) Kram <3

      Slet
    2. Jeg er glad for, at du kunne bruge mit råd. Jeg synes i hvert fald selv, det var rart at have i baghovedet. Det er heldigvis ikke en konkurrence om, hvem der læser mest eller noget lignende. Det er et stort fællesskab, af folk der får slapper af med nogle gode bøger :-)

      Det kunne nemt gå hen og ske, at du bliver helt opslugt, så det skal du endelig bare lade ske, og så fortælle om din oplevelse bagefter. Jeg glæder mig hvert fald til at læse med.

      Knus<3

      Slet
    3. Kære Louise,

      det kan jeg bestemt, for det er et godt råd <3 Nej, det er heldigvis ikke en konkurrence, men ren hygge med andre bogelskere <3

      Tak skal du have :-) Kram <3

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise