Lys forude

Januar har budt mig en del indre uro, adskillige voldsomme angstanfald og lavt energiniveau. Når jeg tænker tilbage, så plejer jeg altid at skulle komme mig over julen, og sådan er det også i år.

De seneste dage har været hårde, fordi de har været fulde af angst. I går turde jeg ikke gå ud for at tømme postkassen eller hente brænde, og i nat turde jeg ikke gå ind i mit soveværelse, så det blev til en nat på sofaen. Angsten er som regel værst, når det er mørkt.

Der er ingen logik i min angst, og jeg kan ikke forklare, hvad jeg er så bange for, at jeg får kvalme og kaster op. Det giver ingen mening. Jeg kan kun konstatere, at sådan er det altså nogle gange.

En ting er, at angsten er træls for mig selv, men den sætter også andre menneskers tålmodighed på prøve, fordi jeg gang på gang er nødt til at aflyse besøg. Jeg er heldigvis meget heldig, at jeg har dejlige mennesker i mit liv, der ikke dropper kontakten med mig, men de holder fast i mig, selvom det ikke er så ofte, vi kan ses. Det er jeg inderligt taknemmelig for.

Lige nu er jeg meget træt og mat i kroppen, og jeg har kvalme, men jeg er stoppet med at kaste op. Jeg tror, jeg vil give mig selv en dag med selvforkælelse i form af et lang varmt brusebad, rent nattøj, ild i brændeovnen, afslapning på sofaen og nusseri med min dejlige kat - det kan forhåbentlige berolige mit urolige indre <3

En ting, der giver mig mere indre ro, er, at min far er kommet hjem fra sin ferie i Thailand. Han ringede i går, og han har lige ringet igen nu her, hvor vi talte sammen i lang tid. Min far vil besøge mig i morgen formiddag, så det glæder jeg mig meget til. Min far er en Superfar, for han gør mit liv så meget bedre og lettere - jeg er heldig, at lige netop han er min far <3