Angstfyldt uge

Denne uge har været en af de rigtig hårde, for jeg har har haft to meget voldsomme og langvarige angstanfald med timevis af opkastninger af ren og skær angst.

Det første angstanfald startede søndag aften, så det blev til en nat uden ret meget søvn, fordi jeg kastede op hele tiden, og angstanfaldet stoppede først tirsdag, så det var hårdt at være i det i så lang tid.

Det andet angstanfald startede tidligt torsdag nat/morgen, og der kastede jeg op indtil middagstid. Det var faktisk det hårdeste angstanfald, fordi det ikke stoppede, da jeg havde været alene i Vejle. Det plejer ellers at stoppe, når jeg har fået overstået det, som gør mig bange, men denne gang blev angsten siddende i kroppen i mere end et døgn ekstra.

Fredag morgen var jeg inde i Bredsten og var sammen med min søn i godt en halv time. Det var så dejligt at se ham igen, kysse og kramme ham og tale med ham, men jeg havde mavepine pga angsten. Og jeg frøs hele fredagen, fordi det kun var blevet til sammenlagt 3 timers søvn om natten.

Her til morgen vågnede jeg op uden knuden af angst i maven, og det er så dejligt, at angsten har sluppet sit tag i mig for denne gang. Jeg er mat i kroppen, grådlabil og skrøbelig, men jeg hygger mig med at tulle ligeså stille rundt i nattøj sammen med katten, så det er positivt.

Energi har jeg intet af i dag, så jeg regner med, at jeg vil bruge weekenden til at hvile mig og komme til kræfter igen. Kroppen føles ligeså svag som efter en langvarig influenza, og bare det at stå op var en kamp. Jeg vil rede sofaen med dyne, puder og tæpper, og så vil jeg putte mig der indtil jeg bliver træt af at ligge ned :-)