tirsdag den 19. september 2017

Trøstespisning

Siden jeg var barn, har jeg trøstespist, når jeg har det dårligt psykisk, eller der er noget, jeg ikke kan finde ud af at kapere på anden vis. I perioder har jeg kunnet styre det nogenlunde, men i går fik jeg et stort tilbagefald.

Jeg ved egentlig ikke, hvad der skete i hovedet af mig, men jeg spiste så meget chokolade, at jeg fik kvalme og mavepine. Jeg tænkte slet ikke, mens jeg gjorde det, og det forskrækker mig, at jeg igen bare slog hjernen totalt fra.

Her bagefter står selvbebrejdelserne i kø, og der er ingen grænser for, hvor grimt jeg taler til / tænker om mig selv...

Det gør mig ked af det, at jeg er så hård ved mig selv, for jeg tænker ikke så grimt om andre mennesker. Hvorfor er jeg så led ved mig selv, når jeg aldrig kunne finde på at være det ved et andet menneske? Jeg bestræber mig på altid at tale pænt til andre mennesker, for jeg mener, at der ikke kommer noget godt ud af at nedgøre hinanden. Det gælder bare ikke mig selv, og jeg viser ikke mig selv nogen form for nåde, når jeg fejler.

Gid jeg en dag lærer at tænke pænt om mig selv, så jeg kan tilgive mig selv, når jeg fejler - det ville være et stort fremskridt og gøre det lettere at bryde den dårlige cirkel med trøstespisning.

8 kommentarer:

  1. Op på hesten igen søde Louise, husk på at du er god nok, og at du er et sød og dejligt menneske :)
    Kram Lækkerhapsen <3

    SvarSlet
  2. Hjertelig tak kære Lækkerhaps <3
    Du er sød, og jeg skal nok komme op igen :-) Kram <3

    SvarSlet
  3. STOP så med at slå dig selv oven i hovedet. Vær god ved den søde og hjertevarmepige vi jo kender dig som. Tilgi' dig selv for den smutter og videre. Du har taget nogle giga skridt fremad over en lang periode. Det er altså ok at tage et lille skridt tilbage. Du gør det bare så godt. God vind
    Krammer herfra Tullehuset

    SvarSlet
  4. Kære Tove,
    du skal have hjertelig tak for din kommentar og pæne ord - de varmer ekstra meget i dag <3
    Ønsker dig en dejlig aften <3 Kram <3

    SvarSlet
  5. Jeg kunne ikke være mere enig med Lækkerhapsen og Mosekonen - du er god nok, selvom du har haft et lille tilbageskridt. Vi tager alle sammen et skridt i den forkerte retning en gang i mellem - og det er okay. Du har taget så mange skridt i den rigtige retning. Du kan bare læse mange af dine seneste blogposts igennem. Det går så godt for dig, og du har fået rigtig gang i træningen. Du gør det godt.
    Jeg håber, at det har hjulpet lidt på de negative tanker, at få skrevet dette indlæg. Det fortjener du i hvert fald. Alt god vind til dig herfra!

    Knus<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Louise,
      du skal have hjertelig tak for din kommentar, den gør mig så godt <3 Du har ret i, at der er sket så meget positivt, at det er okay, at jeg fik et tilbagefald.
      Det hjalp at skrive om det - det er ind i mellem ren terapi at skrive :-)
      Hjertelig tak og i lige måde du søde kvinde <3 Kram <3

      Slet
  6. Jeg har også selv levet med voldsomme overspisninger, da jeg var meget syg. Kan dog trøste dig med at der er en vej ud af det, det kræver bare øvelse og jeg har stadig dage, hvor jeg kan falde i, men kan slet ikke spise de samme mængder mere, som jeg kunne den gang.

    Jeg lever efter det syn, der hedder intet er forbudt, jeg må spise alt, det handler bare om mængden og måden det er lavet på.. Jeg kalder det heller ikke at synde, for i dag vælger jeg at spise en kage, når jeg føler for det. Og hvis jeg vælger en kage, så pyt med det, der er en ny dag i morgen. Samtidig ved jeg hvor vigtig det er at jeg får nok alm mad til at jeg ikke falder i.. Når først man er sulten, så er det super svært at tænke fornuftigt.

    Du må ikke være så hård ved dig selv, du er igang med en kæmpe udvikling og tag små bitte musse skridt. En ting af gangen, så skal det nok gå. Tror ikke du egentlig er klar over at du allerede faktisk har vundet.. for du har jo taget et valg om at du gerne vil være sundere.. Det forsvinder jo ikke fordi du spiste chokolade. Dumme tanker med selvbebrejdelse kan du ikke rigtig bruge til noget. I morgen er der en ny og bedre dag.

    Kæmpe krammer herfra <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jeanette,
      hjertelig tak for din lange og rigtig gode kommentar - den gør mig godt <3
      Du er på så mange måder et godt forbillede for mig, og det er du også mht mad og overspisning. Du skal have hjertelig tak for, at du altid er så sød til at opmuntre og dele ud af dine egne erfaringer - de bringer håb til mig <3
      Ja, i dag er en ny og bedre dag, og jeg har det væsentlig bedre psykisk i dag <3 Kram <3

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise