søndag den 10. september 2017

Parat til at træne

De seneste måneder har jeg haft en del fysiske smerter, og jeg har været meget trist over det. Først i september var jeg til diabeteskontrol inde i lægehuset, og mit langtidsblodsukker var steget, selvom det i forvejen var alt for højt. Det er muligvis årsagen til mine hyppige voldsomme hovedpiner...

Inspireret af Jeanette, Louise og nogle chatteres træning bestemte jeg mig for, at jeg selv må igang med at træne :-)

Angst gør, at det ikke er muligt for mig med daglige gåture, og det er heller ikke realistisk at melde mig til træning i et fitnesscenter. Derfor bestemte jeg mig for, at jeg vil træne herhjemme i mine trygge omgivelser :-)

På nettet fandt jeg en bentræner (minicykel) til at stille foran en lænestol, så jeg kan sidde der og "cykle". Den var ikke særlig dyr, så jeg købte den. Den er nu ankommet, og jeg har fået den samlet. Jeg har brugt den for første gang, og jeg er glad for den, for det fik mig til at svede og fik min puls op.

Min mås er latterlig lille i forhold til min store mave, og jeg vil gerne have en større bagdel. Derfor har jeg givet mig selv en udfordring med at lave squats hver anden dag i et år :-)

På youtube har jeg fundet en video med træning for meget tykke mennesker, og den vil jeg også prøve at følge, fordi det vil være godt for min krop at blive rørt :-)

Det føles så godt, at jeg langt om længe er blevet parat til at træne <3

10 kommentarer:

  1. Hvor er du altså bare sej. Smiler bredt, fordi jeg nu føler mig, som medlem af en *klub*. Jeg har heller ingen mås og en stor,blød mave. Resultat af for mange angstanfald og nu en slags sofa-trygheds-narkoman. Flot du går foran og jeg vil gøre it bedste, for at følge efter, for der trænges bestemt til træning hos denne mosekone.
    God Søndag du gæve kvinde

    SvarSlet
  2. Hjertelig tak kære Tove <3
    Velkommen i klubben for tryghedsnarkomaner med små numser og store maver. Smiler højlydt.
    Jeg er sikker på, at træning er godt for kroppen, men mentalt skal man også være parat til det, så det håber jeg, at også du bliver <3
    Mange tak og i lige måde du søde betænksomme kvinde <3 Kram

    SvarSlet
  3. Det er virkelig sejt, at du kaster dig ud i det. Jeg synes det så meget sejere, at beslutte sig for at træne hjemme, end at melde sig ind i et fitness-center. For mig, ville det i hvert fald kræve meget mere disciplin, at træne hjemme, end at tage i fitness. For når jeg først kommer om i fitness-centeret, bliver jeg grebet af stemningen og så er det nemmere at give den gas, i forhold til hvis jeg blev hjemme. Så jeg synes du er virkelig sej!

    Hvor er det fedt, du mentalt er blevet klar til at træne - for det er en stor del af det at træne. Jeg er slet ikke i tvivl. Jeg håber du har lyst til, at dele ud af din træning løbende, for jeg ville synes det var hyggeligt at følge med.

    Knus <3

    SvarSlet
  4. Kære Louise,
    du skal have hjertelig tak for din dejlige kommentar <3
    Det er pudsigt, så forskellige vi mennesker er :-) For mig er det nemlig langt sværere at tage i et fitnesscenter, så jeg synes jo, at du, Jeanette og andre er meget sejere end jeg :-)
    Det mentale i at træne er nemlig så vigtigt, og man (eller jeg kunne i hvert fald ikke) kan ikke fremskynde det - en dag er man bare parat til at begynde at træne :-)
    Tusind tak, jeg vil helt sikkert skrive mere om min træning, for det fylder meget i mig, fordi det er så stor en ting for mig i forhold til det totale stillestiddende liv, jeg har levet i mange år :-) Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk enormt finurligt, at man kan være så forskellig. Men så er det fedt, man kan gøre det, på den måde der passer bedst til en. Altså jeg er glad for, at jeg kan tage hen i fitnesscenteret, så jeg får den ekstra energi til at klare træningen :-)
      Det er så vigtigt. Jeg havde egentlig en plan om, at jeg skulle om og træne i dag, men det er min psyke slet ikke til i dag. Så jeg gik en lang tur i stedet for - det hjælper altid på træt hjerne at få frisk luft - fordi jeg kender mig selv godt nok til, at vide, at jeg ikke ville få noget ud af træningen alligevel :-)
      Jeg synes det er så sejt, du nu har taget skeen i den anden hånd, så du nu får motion i livet. Glæder mig til at følge med! :-)

      Knus<3

      Slet
    2. Hjertelig tak Louise <3
      Jeg synes, det er SÅ dejligt at læse, at du gik dig en tur i stedet for at presse dig selv til træning, for det er så vigtigt at lytte til ens krop og psyke <3 Vær stolt af dig selv <3 Kram

      Slet
  5. Hejsa..

    Har været lidt bagud med at læse blogs, men dette indlæg gør mig så glad.
    Du har jo allerede vundet, for nu er du igang.. Det er det vigtigste..
    Jeg kan virkelig også anbefale Kettelbells hvis du ønsker god hjemmetræning..

    Glæder mig såå meget til at læse mere om hvordan det går med træningen..

    Håber du har en skøn uge..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jeanette,
      hjertelig tak skal du have <3
      Ja, nu er jeg begyndt ligeså stille, og det føles så godt :-)
      Kettelbells har jeg godt set i diverse netbutikker, men jeg ved ikke, hvordan man bruger dem. Har du et link til en god video med brug af Kettelbells på youtube?
      Tusind tak, jeg glæder mig også til at skrive mere om min træning :-)
      Tak og i lige måde smukke kvinde <3 Kram <3

      Slet
    2. Jeg har selv købt min kettelbell i Bilka, men jeg har set at Netto ind imellem har dem på tilbud..

      Jeg startede ud med denne video, men kunne ikke lave den færdig de første mange gange.. men det kan jeg i dag.. Man kan starte ud med at lave det man kan..

      https://www.youtube.com/watch?v=tiC0zylTB0w

      Knus Jeanette

      Slet
    3. Kære Jeanette,
      Mange tak for kommentar, tip og link <3
      Al begyndelse er svær, men det er sejt, at du nu kan lave den færdig - du er SÅ sej :-) Kram <3

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise