søndag den 9. december 2012

Stresset søvngænger

2. søndag i advent er det allerede, og jeg begriber ikke, hvor de første dage af december er blevet af. Jeg har haft (for mig) usædvanlig mange aftaler og gøremål, og dagene er bare fløjet afsted uden jeg har taget mig tid til refleksion, meditation og de andre stille sysler, som giver mig indre ro og fred.

December har været underlig på den måde, at jeg ikke har kunnet mærke mig selv - det kan jeg ikke uden de stille stunder. Det blev hurtigt en ond cirkel, hvor jeg bedøvede mig selv yderligere med alt for meget sukker og fed mad, hvilket gjorde mig mere træt og fjernede mig yderligere fra min egen kerne. Jeg kom længere og længere væk fra min hjertevej.

I dag har jeg ingen aftaler haft, og jeg har kunnet finde ro i mig selv. Og jeg har endelig fået brudt den onde cirkel med usunde madorgier. Roen har sammen med sneen sænket sig over min verden, og jeg føler mig igen klar til at være tilstede i nuet og deltage aktivt i blogverdenen igen - i den seneste uge har jeg læst løseligt med ind i mellem, men jeg har slet ikke kunne finde ord til at kommentere de af jeres indlæg, der har gjort indtryk på mig. Derfor vil jeg forkæle mig selv med en stille aften foran computeren, hvor jeg læser op på jeres blogs og dejlige ord om stort og småt :-)

6 kommentarer:

  1. Åhhh du kæreste.
    Stress er en dræber på næsten alt. Har været der. Så langt ude, at det har sat evige spor, så du kan tro jeg er glad for at læse, at du har fået fodfæste igen og er oppe på hesten igen.

    Rigtig god ny uge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Tove :-)

      Ja, stress er virkelig en skidt følgesvend på livets vej. Heldigvis er det kun en mild grad, jeg har haft, så jeg kom hurtigt over det vha hvile og ro. Jeg er ked af at høre, du har fået varige mén af stress.

      De kærligste tanker fra
      Louise

      Slet
  2. Julen er desværre en stresset tid! Jeg håber, du finder roen :-)

    Lige nu har jeg min tredje advents konkurrence på bloggen, som denne gang byder på et håndlavet armbånd i sterlingsølv belagt med sort rutanium og funklende Zirkoner til en værdi af 600 kr. fra Frk. Lisberg Lyder det ikke fristende? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sofie :-)

      Jo, det lyder meget fristende med det armbånd i din advents give away :-)

      Slet
  3. http://www.naturazin.dk/tag/raw-bounty-bar/

    Måtte lige dele denne fantastiske opskrift, der bl.a. skal redde mig ift. sukkerfælden denne jul. De smager fabelagtigt og så sidder jeg ikke og føler mig snydt, når de andre mæsker sig i chokolade og marcipan.

    Dejligt du får ro på igen og tid til at mærke efter.

    Kh., Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for at dele den spændende opskrift Malene :-)

      De lyder og ser ud til at være vildt lækre, så dem vil jeg gerne prøve at lave engang, hvis jeg får overskud til at lege lidt i køkkenet :-)

      I denne uge har jeg fået smag for dadler, figner og tørrede abrikoser, som butikkerne jo bugner af lige nu. Det er for mig en perfekt, hurtig og let løsning på at få noget sødt, og det gør mig i stand til at lade være med at købe chokolade og konfekt og andre sukkerbomber. Jeg har bestemt mig for, at jeg vil tillade mig selv at nyde lidt konfekt, småkager osv 3 dage her i julen og nytåret, og alle de andre dage vil jeg bestræbe mig på at spise sukkerfrit. Det er en plan, jeg har det godt med :-)

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise