onsdag den 26. december 2012

Intentioner 2012

"Our intention creates our reality."
Wayne Dyer

Sidste år mellem jul og nytår lavede jeg et manifest, som jeg printede ud, satte i en ramme og hængte op blandt alle mine andre indrammede tekster i mit køkken. Hele året har jeg gået og kunnet se, hvad mine intentioner for 2012 var. Det var godt for mig at sætte ord på mine ønsker og drømme for året, og jeg har haft gavn af "billedet", fordi det har hjulpet mig til at minde mig selv om de gode intentioner og ønsker.



Nu er der gået et år, og det er igen snart nytår og min fødselsdag - og dermed tid til at tænke over både det forgangne og det kommende år. Hvilke ting er gået godt? Hvad har jeg lært? Hvilke ting ønsker jeg at arbejde videre med? Hvilke ting ønsker jeg at have fokus på i 2013? Hvilke ting ønsker jeg at fylde det kommende år med? Jeg nyder at gå og tænke over det i disse dage :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise