fredag den 21. december 2012

Hobbies og King Baby

"My personal hobbies are reading,
listening to music and silence."
Edith Sitwell

De seneste uger var noget af en udfordring for min lave stresstærskel, men nu har roen og stilheden igen sænket sig over mig, og jeg nyder bare at være. Jeg nyder at læse blogs, lytte til musik og stilheden.

I går var det igen tid til at blive vejet ved lægen, og jeg fik prompte belønningen for en rolig uge uden mange gøremål og aftaler - jeg havde nemlig tabt 2,4 kg. Det er tankevækkende, at min vægt er så påvirkelig af, om jeg sørger for at give mig selv ro og fred til at meditere og lytte til mig selv.

Igennem længere tid har jeg på C.'s opfordring registreret i min kalender, hvordan jeg har spist de enkelte dage - registrerer på en skala fra 0-5, hvor 0 er en dag, jeg har spist sukkerfrit og fedtfattigt med jævne mellemrum (altså helt præcist efter diætistens anbefalinger), og 5 er en dag, hvor jeg har proppet mig med sukker og fedt. Ved at sammenholde de daglige registreringer med de ting, jeg har lavet den pågældende dag, så er det SÅ tydeligt for mig, at jeg reagerer på travlhed ved at spise usundt. Og helt slemt bliver det de dage, hvor jeg udfordrer angsten og gør nogle ting, jeg har svært ved, for da propper jeg mig med sukker og fedt.

Jeg ved godt med min logiske sans, at der ikke er noget nyt i ovenstående, og det er almindelig børnelærdom i disse oplyste tider, men følelsesmæssigt er det nyt for mig, at jeg er SÅ afhængig af sukker. Tirsdag morgen læste jeg noget på Mosekonens blog, som virkelig satte mange tanker i gang hos mig, og jeg er slet ikke færdig med at gå og tænke over det. Jeg havde aldrig hørt om King Baby, men jeg kan se meget af mig selv i beskrivelsen. Jeg bruger ikke alkohol eller stoffer, men jeg bruger sukker og usunde fødevarer istedet. King Baby er helt sikkert en "person", jeg vil lære bedre at kende i det kommende år, for jeg ønsker ikke at lade den del af mig have så meget plads :-)

2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare godt gået med vægttabet.
    Det gør mig bare så glad på dine vegne.

    Smiler....
    King Baby ?
    Hvor dejligt, at du kunne bruge artiklen.
    Kendskabet til King Baby i sin tid, gav mig en kæmpe AHA-oplevelse og de er bare så gode, da de giver mig en god rystetur på selvindsigen.

    Tak for din måde at være på...her i blogland.

    Julehilsner fra Tove

    SvarSlet
  2. Kære Tove,

    Mange tak skal du have :-)

    Ja, at læse om King Baby gav også mig en AHA-oplevelse, og jeg er slet ikke færdig med at tænke over det. Der er så mange ting i den artikel, som jeg kan genkende i mig selv - kønt er det ikke, men dejligt at blive opmærksom på det, så jeg kan ændre det. Derfor skal du have hjertelig tak for at dele :-)

    Tove, selv tak. Du ER en af hverdagens heltinder, og jeg er så glad for at følge dig, for du er en spændende og meget inspirerende kvinde.

    Med ønsket om, du får en hyggelig juleaften (og ikke vælter risengrød ud i hele din seng) sender jeg dig varme julekram :-)

    SvarSlet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise