tirsdag den 28. august 2012

Selvomsorg

"Hold på dit nu, min sjæl!
Forsøg at smage det øjeblik, som er!"
Johannes Ewald

Sikke en weekend, jeg har haft - følelsesmæssigt gik den fra den ene yderlighed til den anden, og siden søndag morgen har jeg været uden energi, og tårene har trillet for et godt ord. Tidligere kunne den slags dage bringe mig helt ud af fatning, men jeg er kommet så langt i min personlige udvikling, at jeg nu accepterer, at jeg har sådanne dage. Istedet for at ærgre mig gul og grøn over alle de ting og planer, jeg er nødt til at droppe eller udskyde, så lykkes det mig som regel at få det bedste ud af mine stilledage.

Derfor glædede jeg mig igår over, at jeg har verdens bedste far. Han har ferie i disse uger, og han var så sød at bruge noget af sin første feriedag på at køre ned til mig - på vejen hentede han medicin på apoteket for mig, og det var en KÆMPE hjælp, at jeg ikke selv skal ind til Vejle og hente det. Tænk engang at være så heldig at have sådan en sød og hjælpsom far - det er i sandhed en gave :-)



En gave er det også at kunne mærke, hvad mine behov er. At kunne mærke, at det vil gøre mig godt at slappe af med en god kop kaffe, mens jeg læser i en af mine citatbøger. Dagens citat er fra Livsglædens Bog, som er fra Aschehoug. Det er en skøn samling af citater om livets glæder, og jeg hyggede mig meget med at læse i den og tænke over de kloge ord. Den kan klart anbefales, hvis du har behov for at booste din livsglæde :-)


2 kommentarer:

  1. Fedt tip med bogen. Den skal lige på min mental note - lagde godt mærke til citatet. Kendte det ikke, men det rørte noget. Falder tit over små citater, eller bare uddrag af romaner eller digte, som sætter sig fast og bliver genspillet i stille stunder, når jeg leger tænksom. c",)

    Det er rart, når man har forstående familie. Det kan være nødvendigt, hvis ens energi ikke er som andres. Har selv familie, der må træde til i perioder - gå en runde med støvsugeren, køre mig til læge, tage med på hospitalet eller lign. Har en planlagt 'familieudrykning' i morgen. Skal have hjælp til lidt hovedrengøring, da jeg skal holde fødselsdag tirsdag. Så der skal spares lidt kræfter sammen. :)

    SvarSlet
  2. Hej Line :-)

    Skønt, at citatet vækker noget i dig. Det er jo det fede ved ord - at de kan vække genklang i læseren :-)

    Ja, det er dejligt, når ens familie og øvrige omgangskreds vil give en hjælpende hånd, når energien ikke er til stede hos en selv. Jeg kunne læse på din blog, at I havde haft en travl dag i går med rengøring og indkøb. Godt, at du fik hjælp til det :-)

    God fornøjelse med gæsterne og tillykke med fødselsdagen på tirsdag :-)

    Kh
    Louise

    SvarSlet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise