Et svært farvel Vol. 2

"Never be afraid to fall apart

because it is an opportunity to rebuild yourself

the way you wish you had been all along."

Rae Smith

I går skrev jeg en anelse kækt, at det ikke var så svært at sige farvel til M, som jeg havde forventet. Det var det heller ikke, mens M var her, men bagefter...

Bagefter skal jeg love for, det var svært for mig. Bevidstheden om, M ikke mere kommer og samler mig op og gennem samtaler bringer orden i mit hoved, fik mig til at falde fra hinanden i nogle timer. Smerten fik mig til at skrige stumt til himlen, inden jeg klogeligt valgte at gå i seng og putte mig under kugledynen. Jeg græd mig i søvn, men gråden ændrede sig langsomt fra at være ubehersket til en stille sørgmodig gråd, og inden jeg faldt i søvn, fik jeg en følelse af, at alt var okay - at det var okay, at jeg var ked af det lige nu, for naturligvis var det svært for mig at sige farvel.

Da jeg stod op her til morgen, var det med en følelse af, at alt er, som det skal være - at det er okay at sige farvel til M nu. Igen tænkte jeg over M's og min samtale om, at afskeden måske skal lære mig at sige farvel på en god måde. Jeg tænkte også på, at M har været i mit liv for at lære mig nogle bestemte ting. Nu har jeg så lært dem, og det er derfor tid for hende til at lære nogle andre mennesker nogle ting. Uanset hvad, så er jeg taknemmelig over, at jeg fik lov til at lære M at kende i en periode af mit liv. Hun gav mig langt mere, end hendes job krævede - hun gav mig en del af sig selv. Hendes hjertevarme vil for altid være en dejlig del af mine minder om hende :-)