søndag den 1. juli 2018

Min sundhed 4.

I sidste sundhedsindlæg skrev jeg om, at jeg skulle til læge den 18. juni, og jeg ikke vidste, hvad han ville tale med mig om. I dagene op til fuckede det min hjerne totalt op, og jeg havde det ene angstanfald efter det andet.

Den 18. juni besøgte min far mig, og han kørte mig ind til lægen, så jeg var sikker på at komme afsted. Det eneste, lægen ville, var en opfølgende samtale om mit medicin, og det gik let og smertefrit. Han vejede mig også, og jeg fik ros for mit vægttab. Vi aftalte, at vi skulle tale om medicinen igen i december, og fremover så gøre det en gang om året i december måned. Jeg føler mig virkelig hørt af min læge, og jeg er så positivt overrasket over, at han sådan følger op på min behandling. Det gjorde min tidligere læge aldrig.

Som så ofte før viste det sig jo så, at alle mine angstanfald slet ikke havde hold i virkeligheden. Det kan jeg bare ikke fatte, når jeg står midt i et angstanfald, for så er jeg slet ikke modtagelig for fornuft.

Efterfølgende var jeg meget træt, og det er jeg stadig. På Facebook har jeg beskrevet det som en forstuvet sjæl, og sådan føles det. Jeg er nødt til at give psyken totalt ro i denne tid, fordi jeg er så skrøbelig. Derfor har jeg nogle meget stille dage sammen med min kat, og det gør mig heldigvis godt <3

Vægttabet er gået lidt i stå den seneste uge, fordi jeg har overspist en del usunde ting. Det er okay, for det var på det tidspunkt den eneste måde, jeg kunne finde lidt lindring på. Jeg tror, det værste overspisning er overstået nu, og jeg føler mig klar til igen at gøre en indsats for at tabe mig mere.

Den 30 dages armchallenge gik helt i fisk for mig, fordi jeg slet ikke kunne få lavet øvelserne pga smerter i arm og skulder. Jeg endte med at droppe det helt, og jeg har ikke fået trænet ret meget andet de seneste par uger. Jeg vil dog forsøge mig med lidt træning igen nu her, fordi det gør mig så godt bare at træne lidt.

Læse bøger er jeg også gået helt i stå med, fordi jeg ikke har kunnet koncentrere mig om det i flere uger. Jeg savner at fordybe mig helt i en god krimi, så jeg vil forsøge mig igen med en bog i den kommende uge :-)

9 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  2. Søde dig. Det gør mig ondt, at du har haft det skidt og stadig sidder med eftervirkningerne af de anfald, som dræner, men hvor er det skønt for dig, at du har en læge og en far, som er der for dig.
    Jeg giver varmen skylden for alt i denne tid *SS*, men grunden til jeg ikke læneger kan læse koncentreret ligger i mit misbrug, som jeg lå i for mange år siden. Du skal nok finde din koncentration igen, når din sjæl er klar til det.
    Rigtig god Søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tove,
      Hjertelig tak, du er så sød <3
      Ja, jeg er virkelig meget heldig med både min læge og min far <3
      Det med at læse skal nok komme igen på et tidspunkt :-)
      Varmen er jeg ikke så glad for, da jeg virkelig døjer med at holde den ud. Heldigvis har jeg et par gode blæsere :-)
      Kram <3

      Slet
    2. Ha ha ha . Jeg har også blæserne til at gå i døgndrift og så er det godt med noget frosent vand i drikkevarene og så fryser jeg sodavand i nogle timer, så det nærmest bliver til slush ice. Uha det er godt

      Slet
    3. Det lyder lækkert med slush ice - det må jeg prøve :-) Tak for tippet :-)

      Slet
  3. Kære Louise,

    Jeg synes din beskrivelse som en forstuvet sjæl er et rigtig godt billede. Jeg håber inderligt det hjælper, at have nogle helt rolige dage.

    Og du er enormt sej med dit vægttab, så kan godt forstå din læge har rost dig. Kæmpe ros herfra - både for at du taber dig, men bestemt også for at du kæmper for det! <3

    Jeg håber du snart får koncentrationen tilbage, så du kan få læst igen <3

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Louise,
      Hjertelig tak, jeg kan også godt lide udtrykket forstuvet sjæl, for det er sådan min psyke føles i øjeblikket. Det hjælper med ro, så det er jeg glad for :-)
      Tak og i lige måde. Lige nu er det en kamp uden lige med vægten, men det går jo alligevel :-)
      Tak, jeg savner at læse, så jeg håber, det også snart kommer igen :-)
      Kram <3

      Slet
  4. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise