fredag den 25. maj 2018

Min sundhed 3.

Når folk har talt om, at de tæller kalorier, har jeg altid syntes, at det lød til at være helt vildt besværligt og slet ikke noget for mig. På en eller anden måde fik jeg alligevel mod på at prøve det selv, og jeg har meget løst talt kalorier siden i lørdags.

Jeg har ikke gang i at veje min mad, og det er meget løst, at jeg tæller kalorier. Jeg har lært, at mit ligevægtsindtag er godt 2000 kalorier dagligt, så holder jeg mig derunder, vil jeg tabe mig.

Det har været noget af en øjenåbner for mig at finde ud af, hvor mange kalorier der er i forskellige ting. Mariekiks er jeg virkelig chokeret over, for der er ca 1/4 af mit daglige kaloriebehov i en halv rulle - det er jo helt vildt!

Som med alt i forbindelse med mad har jeg svært ved at finde den gode balance, så jeg har haft dage, hvor jeg kun har fået ca 1000 kalorier (hvilket er alt for lidt), og et par dage hvor jeg gik amok i bland selv slik, is og kager (de dage talte jeg ikke kalorier).

I morges var jeg så på vægten til den ugentlige vejning, og jeg har tabt mig 2,4 kg siden i fredags. Det er jeg ovenud tilfreds med. Da jeg for mange år siden gik ved en diætist, sagde hun, at jeg helst ikke måtte tabe mig mere end 1 kg om ugen, for så ville det blive svært at holde vægttabet. Derfor vil jeg gerne finde en balance, så jeg ligger på omkring et kilo i vægttab om ugen fremover.

Jeg har mod på at tage en uge mere med at tælle kalorier løst, så det vil jeg gøre :-)

I denne uge ringede de inde fra lægehuset for at bede mig om at bestille en tid ved min læge, fordi det er lang tid siden, han har set mig. Han har ferie nu, så jeg fik en tid til den 18. juni, og så må jeg se, hvad han har på hjerte. Jeg vil rigtig gerne give den en skalle med vægttab inden, fordi jeg gerne vil undgå at skulle stikke mig selv i forbindelse med diabetes.

Den 30 dages lårudfordring går rigtig godt, og jeg får lavet alle øvelserne. Lørdag og søndag var jeg dog nødt til at holde min fod i ro, fordi jeg fik sat den forkert ned, da jeg skulle lave side lunges om fredagen. Det gjorde så ondt i min fod, og jeg var så ked af det, fordi jeg ikke kunne andet end at sidde med foden oppe. Heldigvis var det bedre om mandagen, og jeg fik i løbet af mandag og tirsdag indhentet de øvelser, jeg var bagud med. Der er kun 5 dage tilbage nu, og det bliver SÅ godt med en pause for lårene, for de er godt nok ømme nu.

Psykisk er det lidt nedtur i dag, for jeg havde et voldsomt angstanfald tidligere på dagen. Nu er jeg træt og mat i kroppen, så den står på ekstra hvile resten af dagen. I ønskes en god weekend <3

9 kommentarer:

  1. Du er simpelthen så sej, søde Louise. Det er vildt du har fundet lyst til løst at tælle kalorier.
    Jeg er sikker på at den balance du ikke synes du har lige nu, nok skal komme. Det tager bare tid at vænne sig til noget nyt.
    Jeg håber den næste uge med løs kalorietælling kommer til at gå godt for dig, og at det giver dig (lidt af) den balance du har brug for. Både i forhold til indtag og vægttab.
    Du er vildt sej til den har lår-udfordring. Jeg er ved at være så øm i mine lår, at jeg glæder mig helt vildt til at det hele slutter på onsdag.

    Håber du har haft en dejlig weekend.

    Knus<3

    SvarSlet
  2. Hjertelig tak Louise <3
    Du har ret i, at det tager tid at vænne sig til noget nyt, og jeg tror på, jeg nok skal få en bedre balance med tiden :-)
    Tusind tak, jeg synes også, at I andre er vildt seje til den her challenge. Du er ikke den eneste, der glæder sig til at hvile lårene - mine lår er simpelthen SÅ ømme nu, og det er virkelig en kamp at få lavet de daglige øvelser.
    Tak, min weekend var rigtig god.
    Jeg må have kigget på bloggen, for jeg fik ikke besked om din kommentar - underligt, at bloggen er så mærkelig. Jeg kan ikke fordrage sådan noget :-D
    Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Balancen skal nok komme. Det kan jeg mærke at den er ved at være kommet for mig, i forhold til min PCOS-kostplan. Så det er virkelig rart. Det fylder ikke så meget i hovedet, fordi det er ved at blive vane. Sådan skal det også nok skal blive for dig :-)
      Hvor dejligt at høre, jeg ikke er den eneste. Jeg (eller nok nærmere mine lår) overlever ved at tænke på, det er overstået om lidt. Men jeg har planer om at lave øvelserne ind i mellem - bare ikke hver dag ;-)
      Dejligt med en god weekend!

      Hm. Det var da underligt. Jeg håber du har fået løst det, så du får besked om mine kommentarer nu :-D

      Knus<3

      Slet
    2. Dejligt, at du har fundet balancen med din pcos-kostplan <3
      Jeg håber, jeg også finder balancen inden længe - denne uge har jeg spist alt for meget, så jeg må justere det i den kommende uge :-)
      Jeg er SÅ glad for, at vi er færdige med den lår-challenge! Damn, mine lårbasser er ømme :-D
      Tak, men jeg får stadig ingen mails, så jeg har glemt bloggen nogle dage :-(
      Kram <3

      Slet
    3. Mine lår har virkelig også været ømme. Jeg kunne virkelig mærke dem igår, da jeg var til Yoga. Men nu er de blevet strukket godt igennem, så tror jeg klarer mig :-)

      Jeg kunne se, at du har fundet ud af at det er blogger der har problemer. Jeg håber det snart bliver løst :-)

      Knus<3

      Slet
    4. Dejligt, at yoga hjælper dig <3
      Mine lår er fine igen efter nogle dages pause, så det nyder jeg :-)
      Tak, det håber jeg også, for det er træls ikke at få mailsene :-)
      Kram <3

      Slet
  3. Ej hvor er du altså sej og ja man kan blive sindsygt overrasket over hvor mange kcal der er i nogen ting. Men fedt at det går så godt søde.. Du er på rette vej..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det skal jeg lige love for, at jeg blev overrasket over :-D
      Denne uge har jeg spist alt for meget, så jeg må se at finde balancen i næste uge :-)
      Kram <3

      Slet
  4. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise