En af de ting jeg døjer mest med fra skizofrenien er alt mit rod i mit hjem. Jeg roder helt vildt meget, og det er i lang tid bare blevet værre og værre. Det er blevet så slemt, at jeg skammer mig og kvier mig ved at have andre end min søn og min far på besøg. Det roder bare overalt i mit hjem.
Jeanette lavede for noget tid siden en vlog om at tage ansvar for sit liv, og den har jeg gået og "summet" lidt over. Tove har skrevet om at sortere sine madvarer, og det har jeg også fundet inspirerende. I går gav min søn mig så det sidste skub, for han gik i gang med at sortere alle sine ting, smide ud og gøre rent.
Nu er jeg parat til at tage ansvar for alt mit rod, og jeg er derfor så småt begyndt at sortere mine ting og sager. Jeg har meget svært ved at smide ud, og derfor giver jeg det til genbrug, som andre kan få glæde af.
Mit første babystep er, at jeg har kasseret en posefuld bøger. Bøger har jeg altid samlet på, og det gør næsten fysisk ondt på mig at kassere en bog, men jeg har alligevel fyldt en hel bærepose med bøger, som jeg vil skille mig af med. Det er gamle lærebøger om pc, og de er jo totalt forældet, så det må være tid til at fjerne dem fra mine bogreoler. Jeg er stolt af, jeg gjorde det <3
Den kommende tid vil jeg bruge på at rydde op herhjemme og sortere i alle mine ting. Det trænger, og jeg trænger til mere plads og luft omkring mig <3
Kære Louise
SvarSletHvor lyder det sejt, at du er gået i gang med et oprydningsprojekt. <3
Jeg kender det alt for godt, at rodet bliver værre over tid. Jeg har et enormt samler gen, og jeg hader at skille mig af med ting. Jeg har stadig ting liggende, som jeg har fået da jeg fik i folkeskole. Så der er også rod hjemme hos mig.
Det lyder til, at du går til det på en god måde, hvor du tager små skridt af gangen. Det er fedt. Jeg håber du vil dele din andre step hen af vejen i dette projekt. For det lyder som et godt projekt<3
Knus<3
Kære Louise,
SletHjertelig tak <3
Så er jeg ikke den eneste, som samler alt muligt mærkeligt sammen og gemmer det :-D
Det er vokset mig totalt over hovedet, og nu har jeg overskud til at rydde op, sortere og skille mig af med nogle af mine mange ting.
Ja, jeg tager det i små bidder af gangen, for jeg skal også følge med mentalt. Det er faktisk overraskende hårdt psykisk at rydde op på den måde, fordi jeg skal tage stilling til hver eneste ting, jeg får fat i. Derfor kommer mit projekt til at tage lang tid, men jeg nyder, at jeg er igang nu, og jeg vil helt sikkert dele mere af det her på bloggen :-)
Hjertelig tak for, at du altid er så sød til at kommentere her - det betyder utrolig meget for mig <3
Kram <3
Kære Louise,
SletJeg er ikke i tvivl om, at det er en hård proces. Jeg tror jeg ville blive helt overvældet, hvis jeg gav mig ud i at få ryddet op i alle mine ting. For som du skriver, ville jeg også skulle tage stilling til hver eneste ting jeg får mellem hænderne.
Det er dejligt at høre, du nyder at du er i gang. Så er tiden rigtig til det. Jeg synes du er sej og jeg glæder mig bestemt til at følge med i din oprydnings-proces :-)
Knus<3
Kære Louise,
SletDu har ret i, at det er overvældende at rydde op på den måde, men jeg synes, det er det værd <3
Ja, tiden er rigtig for mig nu, så jeg gør det med mange pauser for at følge med mentalt - lidt hver dag :-)
Hjertelig tak, det er jeg glad for at høre <3
Kram <3
Fantastisk Louise og jeg kan sagtens følge dig. Det er hårdt mentalt at rydde op og skille sig af med. Har det på samme måde. Især når det gælder ting jeg har arvet, men ikke bruger og ikke kan give videre til familien, fordi det slet ikke er deres stil. Det samme gælder gamle gemte breve fra mennesker jeg holder af. Håndskrevne breve jeg støder på i gemmerne, får mig altid til at gå helt i stå, sætte mig ned og genlæse dem med stor glæde, for håndskrevne breve er ved at være yt.
SvarSletBøger? Da jeg sidste gang flyttede, måtte jeg skille mig af med rigtig mange bøger, for der var og er ikke plads i denne lille hytte til stor reol med bøger + jeg ikke længere kunne læse, som jeg engang kunne. Den koncentration forsvandt med mit misbrug og har siden været umulig at genskabe.
Jeg rydder stadig lidt op af gangen. Nu er det skufferne der får en tur og en masse tøj er sendt til genbrug eller smidt ud, fordi det var for dårligt til at give videre.
Laaaaannnnggg vej endnu, men lidt har også ret.
God dag til dig og fortsat god vind med dine nye tiltag
Kære Tove,
SvarSletdu har så evig ret i det med de arvede ting, for jeg nænner heller ikke at skille mig af med dem. Min søn ønsker ikke flere af tingene, så de bliver hos mig indtil videre :-)
Håndskrevne breve og kort er bare det bedste, dem gemmer jeg også <3
Det er så synd, at du ikke længere kan læse bøger. Heldigvis har jeg plads til bogreoler her <3
Du er SÅ sej Tove <3
Her går det også med små skridt, men det er okay <3
Hjertelig tak og i lige måde du dejlige kvinde <3 Kram <3
Hej Søde dig.
SvarSletDette indlæg rør mig dybt og synes bare du er alt for sej.
Du acceptere at det har været svært, du tager ansvar og du udvikler dig.
Det vigtige er at du er igang og så pyt med, hvor hurtig det går.
Det bedste ved dette indlæg, er at man samtidig kan mærke, hvor stolt du er af dig selv. Du er kommet så langt. Du virker så glad. Du er godt klar over at det er noget rod, men i stedet for at ynke over det eller ha dårlig samvittighed, tager du ansvar og kan også mærke glæden ved det, selv om det er mega hårdt.. Det er så vildt.
Du skal nok nå dine mål.. Jeg hepper på dig.. Knus <3
Kære Jeanette,
Sletdin kommentar giver mig tårer i øjnene, fordi den rører mig så meget - hjertelig tak <3
Det er nemlig vildt, hvor glad jeg er over at begynde på oprydningen - det gør mig så usigelig godt, at jeg nu gør noget ved det, for det har gået mig på i lang tid.
Tusind tak, jeg er glad for din støtte <3
Kram <3
Håber det er glædes tårer og de er altså guldværd.. <3
SletDu er hammer sej, fortsæt det gode arbejde..
Knus <3