I mandags var det blevet tid til den store årlige diabeteskontrol ved sygeplejersken i lægehuset. Jeg har det, som I nok ved, ret stramt med at skulle hjemmefra og så endda helt ind til Vejle, men heldigvis trådte min søde far til. Min far kom ned til mig, og han fik mig derind, så det gik uden opkastninger osv.
Selve undersøgelsen gik fint. Jeg havde tabt mig 2,6 kg, så det var en meget glædelig overraskelse. Mit hjerte har det fint, og blodtrykket er også fint. Jeg fik også taget en masse ekstra blodprøver, som jeg ville få svar på via mail dagen efter.
Efter undersøgelsen tog min far mig med på apoteket, og vi fik også handlet dagligvarer. Efter kaffe og snak herhjemme kørte min far hjem igen, og da faldt jeg fuldstændig sammen af træthed. Jeg havde åbenbart brugt mere energi på turen til Vejle, end jeg lige havde regnet med.
Jeg er stadig træt efter det her i dag, og jeg er lidt forskrækket over, at det koster mig så meget energi at tage til Vejle, for så langt hjemmefra er det jo heller ikke. Det er åbenbart alligevel nok til at fucke min angst op. Måske vil jeg arbejde med det i fremtiden og øve mig i at tage hjemmefra - tiden må vise, om jeg finder energi til det.
Mandag og tirsdag gik jeg og var hundenervøs for resultaterne af blodprøverne, så det blev nogle lange timer, for svaret kom først sidst på eftermiddagen tirsdag. Både nyretal, væsketal, kolesterol, vitaminer og mineraler så fine ud, og mit langtidsblodsukker var heldigvis faldet, så det var en enorm stor lettelse for mig. Blodsukkeret er stadig alt for højt, men det går i den rigtige retning nu :-)
Det var så dejligt at erfare, at den fysiske træning har en positiv effekt på mit helbred, for det giver blod på tanden til at blive ved med at træne. Jeg er så glad og lettet over det :-)
Denne uge har været stille og rolig, og allerede fra torsdag kl 15 har jeg holdt weekend. Det er dejligt at kunne slappe af og bare tulle rundt i min egen lille verden sammen med min elskede kat. Min søn kommer på besøg på søndag, så det glæder jeg mig meget til <3
I ønskes en rigtig dejlig weekend og en vidunderlig påske <3
Bloggen er min virtuelle opslagstavle, og den handler om stort og småt fra mit liv. Jeg er vild med citater, så det vil bloggen komme til at bære præg af. Derudover vil jeg skrive om min hverdag, som er præget af psykisk skrøbelighed med alle de udfordringer og glæder, som følger i kølvandet på det :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sikken et dejligt indlæg, Louise.
SvarSletHvor er det dog dejligt, at det har været en god tur, selvom den har været hård ved dig.
Du har fortjent at holde en lang weekend, hvor du kan tulle rundt i din egen verden med din kat. Rigtig god weekend<3
Knus<3
Kære Louise,
SletMange tak, weekend er bare det bedste lige nu <3 Du ønskes også en rigtig god weekend <3 Kram <3
Godmorgen
SvarSletHvor er det bare godt, at resultaterne er så fine. Godt gået Louise.
Jeg ved ikke om du kan bruge min fremgagsmåde til noget, men du får den her og kan så tage det med dig, du kan bruge.:
Første dag jeg overvandt min angst for kontakt med andre mennesker og gå en lille bitte tur, valgte jeg et punkt, som jeg gerne ville nå frem til. Lille bæk få 100 meter herfra. Jeg kunne mærke angsten indeni, men stoppede op og tog nogle dybe , dybe åndedrag til den opbygning faldt til ro. Det gjorde jeg nogle gange og kom vel ud og hjem. Første sejr jeg oplevede i ca 2 år.
Så fik jeg blod på tanden og tog på disse bitte små ture et par gange om ugen. Meget stille og roligt blev turene længere og angsten mindre. Har skåret ned på den angst dæmpende medicin så meget, at jeg snart kan slippe den. Nu kan jeg gå en del kilometer og nyder det hver gang. Slidgigt i knæ og hofte giver mange smerter, men den smerte bruger jeg nu til at minde mig om, at livet er smukt, trods alt. Største gevinst for mig er, at jeg igen kan tage del i børnebørn, svigerdatter og søns liv. I dag skal jeg være barnepige for første gang i lang tid. Vi glæder os.
Pas på dig selv kære dig
Kære Tove,
SletHjertelig tak for din lange kommentar med gode råd <3
Du er så sej, at du er kommet så langt. Du kæmper virkelig, og det beundrer jeg dig meget for <3
Du må endelig nyde dine børnebørn i dag, og du ønskes en rigtig god weekend <3 Kram <3
Ej hvor er det altså bare fantastisk, du er sååå sej..
SvarSletFortsæt den gode stil og det vil snart blive helt naturligt..
Synes også altid det bliver lettere når foråret og lyst kommer..
Håber du har en dejlig søndag og får en god start på den nye uge..
Knus Jeanette.
Godmorgen Jeanette,
SvarSletHjertelig tak, jeg er så glad for det <3
Lys er mere værd end guld - det bliver så godt :-)
Mange tak og i lige måde <3 Kram <3