Uge 14 af min træning har været hård, synes jeg. Det blev til træning mandag og tirsdag - begge dage 8 x 15 minutter med bentræneren. Det er jeg godt tilfreds med.
I går var jeg sløj, og mine ben meget ømme. Siden søndag har jeg intet sukker fået, og det er virkelig hårdt for mig at kvitte sukkeret. Kroppen reagerer på det, og min psyke ligeså - alt i mig skriger efter at gå amok i søde sager. Jeg har sukker i huset, og jeg har julesukkerstokke, men jeg har ikke indtaget noget af det alligvel - det er jeg meget stolt af.
Den helt store prøve bliver at komme ind og handle - for jeg plejer at købe slik, chokolade eller andet sukkerholdigt guf. Jeg håber, jeg kan finde selvdiciplin nok til at købe Easis sukkerfrie produkter i stedet for.
Sygeplejersken foreslog mig jo, at jeg begynder at belønne mig selv igen, når jeg ikke spiser sukker, og også når jeg træner. Mandag belønnede jeg mig selv ved at købe Min notesbog fra Politikens forlag, og tirsdag belønnede jeg mig selv ved at købe nogle pudebetræk med katte på ebay samt nogle symærker med katte. Det kan dog hurtigt blive dyrt med al den shopping, men lige nu og her hjælper det mig at trøsteshoppe, så det giver jeg mig selv lov til.
Først i januar har jeg en tid ved sygeplejersken til vejning og samtale, men jeg kunne mærke den anden dag, at jeg ikke ville kunne holde motivationen i så lang tid. Derfor bestilte jeg en tid til midt i næste uge. Det hjælper mig at vide, at jeg ikke skal klare det alene i så lang tid, så det var godt, jeg lyttede til min psyke og fik den ekstra tid. Jeg vil tale med sygeplejersken om, at jeg i en periode kommer ind til hende hver 14. dag, for jeg kan ikke overskue en hel måned på egen hånd.
Juletiden plejer for mig at være lig med småkager og juleslik. Det er jo så slut nu, så det er noget af en omvæltning. Jeg må istedet finde de sukkerfrie alternativer, og Easis laver også sukkerfrie julesmåkager, så jeg alligevel kan få noget godt til jul <3
Bloggen er min virtuelle opslagstavle, og den handler om stort og småt fra mit liv. Jeg er vild med citater, så det vil bloggen komme til at bære præg af. Derudover vil jeg skrive om min hverdag, som er præget af psykisk skrøbelighed med alle de udfordringer og glæder, som følger i kølvandet på det :-)
Kære Louise,
SvarSletHvor er det sejt, du holder dig fra de søde sager selv om alt inde i dig skriger efter dem. Jeg kender følelsen alt for godt, og det er bare så hårdt at kvitte sukkeret. Det er godt du har taget sygeplejerskens råd til dig, og har belønnet dig selv for dit træning, og det lyder bestemt til du har forkælet dig selv med nogle gode ting :-)
Du er sej, for at du lytter til dig selv og bestiller ind tid allerede i næste uge. Jeg håber det kan komme i stand at du besøger hende oftere, så det bliver nemmere for dig at overskue.
Knus<3
Kære Louise,
SvarSlethjertelig tak for din dejlige kommentar og ros - begge dele betyder rigtig meget for mig <3
Ja, det er super hårdt at kvitte sukkeret, og jeg har flere gange været på grådens rand. I går spiste jeg en julesukkerstok, fordi jeg var ved at blive helt tosset - det hjalp, og jeg har ikke længere hovedpine :-)
Tak, jeg håber også, det bliver muligt at komme ind til sygeplejersken hver anden uge i en periode :-)
Du ønskes en rigtig god weekend <3 Kram <3