Tiden er fløjet afsted for mig i de seneste uger. Jeg har haft (for mig) usædvanlig mange aftaler, og dem har jeg klaret trods en del angstanfald. Nu er de overstået, og jeg er klasket helt sammen af træthed. Det koster mig altid en del ekstra kræfter, når jeg skal hjemmefra, og den pris betaler jeg så nu, selvom der også har været gode aftaler.
Heldigvis skal jeg ikke ret meget i næste uge, så nu kan jeg slappe af og komme til kræfter igen. Jeg nyder, at den står på hygge herhjemme sammen med katten - det er en gave uden lige <3
En gave uden lige fik jeg også i denne uge. Jeg havde været så heldig at vinde en bog i Jeanettes give away, og i tirsdags fik jeg hentet pakken. Jeg fik noget af en dejlig overraskelse, for Jeanette havde sendt mig den fineste pakke med både bog, det sødeste julekort, lækker chokolade, te, cacao og søde servietter. Jeg blev virkelig glad for luksuspakken - hjertelig tak Jeanette <3
Bogen hedder Mærket af psykopatens spind, og jeg glæder mig meget til at læse den. Det er noget helt andet end de krimier, jeg plejer at læse, så det skal nok blive godt. Jeg har dog været for træt til at læse bogen endnu, men trætheden varer heldigvis ikke evigt, så nu har jeg en læseoplevelse at se frem til :-)
Bloggen er min virtuelle opslagstavle, og den handler om stort og småt fra mit liv. Jeg er vild med citater, så det vil bloggen komme til at bære præg af. Derudover vil jeg skrive om min hverdag, som er præget af psykisk skrøbelighed med alle de udfordringer og glæder, som følger i kølvandet på det :-)
Sikken en fantastisk god pakke af modtage.
SvarSletJeanette er virkelig skøn, til at sende dejlige ting med, når hun sender en præmie.
Ken godt forstå du er glad for den. Håber det hjælper dig, til at komme ovenpå igen<3
Knus<3
Ja Jeanette sender virkelig de hyggeligste pakker - det er ren luksus <3
SletMange tak, jeg hygger mig med den, og det var dejligt at læse igen <3 Kram <3
Hvor er du sød.. Er glad for at du blev glad..
SvarSletJeg elsker selv, så der er lidt extra hyggeligt i pakkerne, så det vil jeg også gerne gøre for andre.. Kan faktisk slet ikke lade være..
Håber du får en dejlig weekend.. Knus <3
Du kan tro, jeg blev helt vild glad, så du skal have hjertelig tak <3
SletJeg begriber ikke, at der allerede er gået en uge, siden du kommenterede her - jeg beklager mit sene svar, men jeg har bare ikke haft overskud til bloggen før nu.
Tak, min weekend var god, og det håber jeg, at denne weekend også bliver for dig <3 Kram <3
Det skal du ikke tænke på, sådanne perioder kan vi alle ha. <3
SletKram <3