En af mine udfordringer er, at jeg let bliver meget påvirket af, hvad jeg ser og hører. Det er meget sjældent, at jeg ser tv, fordi det kan virke meget voldsomt på mig. Som regel læser jeg dagligt nyhederne på internettet, hører radio det meste af dagen, læser opdateringer fra både venner og alle mulige sider på Facebook og derudover får jeg også mit daglige skud nyheder i blogland.
I sidste weekend havde jeg planlagt en rigtig hyggeweekend, men allerede fredag fik jeg en masse katastrofetanker, og min weekend blev fuld af tårer og trælse tanker. Det blev ikke bedre af nogle diskussioner om fremmedhad på Facebook, og jeg gik nærmest i sort - orkede ingenting og var meget ked af det.
Tirsdag besøgte manden i mit liv mig, og efter en lang snak kom han med den oplagte løsning - at jeg bare holder mig fra Facebook, når jeg ikke orker at debattere og læse dårlige nyheder :-)
De seneste dage har jeg stort set ikke været på Facebook, og jeg kan mærke, at den isolation gør mig godt lige nu. Stille og roligt finder jeg mig selv igen. Eller rettere så kan jeg igen holde ud at være til stede i nuet og bryder ikke ud i gråd hvert andet øjeblik. Påvirkningerne udefra er minimale, og jeg kan rumme dem. Min Far taler jeg ofte med, og han kommer endda i morgen og tager mig med ud at handle. Det er luksus, og jeg er taknemmelig for, at jeg har netop ham som Far <3
Denne weekend har jeg planlagt at give mig selv masser af ro og omsorg. Nyde Zen (der er den bedste terapikat i verden) og bare tulle rundt og give mig selv et par Sjæledage <3
Bloggen er min virtuelle opslagstavle, og den handler om stort og småt fra mit liv. Jeg er vild med citater, så det vil bloggen komme til at bære præg af. Derudover vil jeg skrive om min hverdag, som er præget af psykisk skrøbelighed med alle de udfordringer og glæder, som følger i kølvandet på det :-)
fredag den 27. februar 2015
tirsdag den 17. februar 2015
Vinterferie og stilhed
Min dejlige søn havde vinterferie i sidste uge, og han brugte nogle af dagene ude hos mig. Jeg elsker, når han er her, og jeg råhyggede mig med hans besøg. Det samme gjorde Zen, for min søn legede meget med ham. Kærlighedskontoen blev fyldt igen <3
Lørdagens uforståelige skyderier i København efterlod mig helt stille indeni. Det er så meningsløst, og jeg kan ikke finde ord til at beskrive det. Det er der andre, der er rigtig gode til, og jeg er enige med Linda og Nadia.
I al sin enkelhed kan jeg også godt lide GRL´s indlæg her <3

mandag den 9. februar 2015
Køkkenlyst
Madlavning har aldrig været min stærke side, og jeg har hadet madlavning af et godt hjerte. Da jeg for mange år siden blev syg for alvor, var mine beskedne kogeevner en af de første færdigheder, jeg mistede. Min søn flyttede over til sin far, og der var kun mig selv at lave mad til - det gjorde, at jeg ikke genvandt den færdighed, for jeg fandt det ikke umagen værd at bruge så mange kræfter på at lære at lave mad igen.
Mere end 10 år er gået, og jeg har levet af virkelig dårlig mad - færdigretter osv. Jeg har altid elsket mad, så det undrer mig egentlig, at jeg ville spise så dårlig og usund mad, men det gjorde jeg altså.
Der er ligeså stille og roligt sket en ændring med mig i de seneste måneder, for jeg har langsomt forsøgt mig med at lave lidt mad engang i mellem. Min bedste ven Allan har forsøgt at smitte mig med sin interesse for madlavning, men jeg har haft svært ved at huske det hele, når han over telefonen har fortalt mig om en ret.
Hurra for internettet <3
Tidligere har jeg også læst lidt opskrifter på nettet engang imellem, men de har været for komplicerede til, at jeg turde gå i gang med dem. Nu har jeg til mit store held fundet de for mig perfekte madblogs:
http://udelukkende-rester.blogspot.dk/
og
http://mini-hakkeren.blogspot.dk/
Det er mad, jeg kan lide :-D
Sproget er skønt, og opskrifterne er ligetil, så jeg rent faktisk tør give mig i kast med dem. Min lykke er gjort <3
Herlige Pia skrev om kikærter, og jeg fik lyst til at prøve at smage dem. Mine forventninger var ikke store, men jeg købte en pose af Urtekrams økologiske tørrede kikærter, satte dem i blød og kogte dem, og jeg var FAN... De har den fineste blide nøddesmag, så jeg spiser dem som slik - hvem skulle nu have troet det?!? :-D
Jeg har puttet nogle i fryseren til at putte i en gryderet engang. Det blev ikke denne weekend, for jeg forsøgte mig nemlig også med Pias billige labskovs. Hold dog op, hvor smagte den labskovs bare GODT. Jeg kunne slet ikke få armene ned af begejstring, for tænk engang at jeg kan lave mad, som smager så godt. Mums.
Hjertelig tak Pia, fordi du inspirerer mig til selv at gå i køkkenet <3

søndag den 8. februar 2015
Kaos i mit hoved og i mit hjem
I de seneste uger har jeg haft utrolig meget kaos i mit hoved, og jeg har haft svært ved at finde rigtig ro. I sidste weekend gik det endelig op for mig, at jeg var nødt til seriøst at gøre noget for at genfinde roen i mit hoved, og jeg tog en hård tørn med at rydde op i køkken og stue. Jeg blev ikke færdig, men jeg fik ryddet en del op, sorteret og smidt nogle ting ud. Skønne Belladotte har skrevet et par gode indlæg om at rode, rydde op og rydde ud:
http://www.belladotte.dk/2014/12/rod-i-mit-hjem.html
http://www.belladotte.dk/2015/01/jeg-ved-ikke-hvad-jeg-skal-skrive.html
Ligesom dejlige Belladotte synes jeg, at det er utrolig hårdt at rydde op, fordi det er mine minder og mit liv, jeg har fat i. Jeg samler til huse af alt muligt mærkeligt, og alle de ting giver mig kaos i både hoved og hjem. Derfor er jeg nu begyndt at rydde ud i alle mine ting, og det giver mig heldigvis mere ro i hovedet.
Jeg har slet ikke overskud til at sortere hver dag, for jeg var segnefærdig efter min første hårde tørn, men jeg tager lidt de dage, jeg kan overskue det. Det hjælper mig meget, og jeg er meget stolt hver gang, jeg har fået sorteret noget. Det kan også allerede ses i mit hjem, at jeg ikke har så mange ting stående fremme, så det nyder jeg meget <3

mandag den 2. februar 2015
Ændringer i min ønskeseddel for 2015
I lørdags lagde skønne Jeanette og jeg vores ønsker for 2015 op samtidigt. Jeg læste Jeanettes skønne ønskebræt og senere kommentarer dertil, og det fik mig til at tænke på, at der var nogle flere ting, jeg gerne ville skrive på min ønskeseddel:
- Afdrage ekstra på min gæld
- Strukturere min hverdag mere og komme ind i en god rytme med at gøre rent
- Sove bedre
- Besøge min fodterapeut mindst en gang på hendes klinik <3
Derudover ville jeg også gerne have mine boglige udfordringer på min ønskeseddel:
Bøger:
- Læse mindst 52 bøger
- Læse mindst 12 bøger om musik, 2 digtsamlinger og 6 klassikere
- Genlæse mindst 6 bøger, som jeg tidligere har været glad for at læse
Ved nærmere eftertanke kunne jeg godt se, at det bedste for mig ville være at printe min ønskeseddel ud og hænge den op, så jeg hele tiden kan gå og kigge på den. Derfor måtte jeg igang med at tilpasse den, så det hele kunne være på en enkelt A-4 side. Det lykkedes mig her i formiddag, og den hænger nu både på min opslagstavle ved computeren og ude midt på køleskabet :-)
Du kan se mit endelige resultat her :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)