I dag har jeg bestemt mig for, at jeg vil bruge nogle timer ved computeren. Solen skinner godt nok, men jeg trænger til en stille dag, og bloggen trænger til en kærlig hånd :-)
Livet er stadig godt ved mig, og jeg har en vidunderlig sommer. Jeg får lavet en masse ting herhjemme, som virkelig er en stor lettelse for mig at kunne strege på min to-do-liste. Jeg forkæler mig selv meget med meditation morgen og aften, og jeg har sat projekt lære-selv-at-tage-til-Vejle på standby på ubestemt tid. Det gør mig SÅ godt, at jeg ikke tvinger mig selv til at arbejde med de angstprovokerende ting lige nu :-)
Blaze er en lille krudtugle, og han er meget ude. Han er en finurlig kat, for han er på en gang meget selvstændig og utrolig tryghedssøgende. Han får sine "anfald", hvor han med ét er et vildt og voldsomt flænsemonster (fedt ord, jeg har lært af Line), og han både kradser og bider mig, men han falder hurtigt til ro og giver sig til at slikke min hånd eller arm istedet. Andre gange kan han slet ikke komme tæt nok på mig, han vil helst ligge på min mave og putte, når han er træt eller bare har fået nok af den store verden for en stund. Blaze betyder så meget for mig, og jeg er så taknemmelig over, at det lige præcis var ham, der kom til at bo sammen med mig her i det lille gamle hus <3
I aften kommer min søn ud til mig, og han bliver her indtil lørdag sidst på eftermiddagen. Det bliver luksus igen at være sammen med ham i flere dage <3
Dejligt at læse, Louise. Lad sommeren gøre dig godt. Det er jo som oftest, når vi forlader nuet og begiver os videre fra dér, hvor vi er, i tankerne, at det går galt. Sådan er det i hvert fald for mig!
SvarSletJeg skal huske mig selv på, at følge glæden og lade de gode øjeblikke være mine pejlemærker. Og mon ikke det er sådan for mange?
Jeg nyder at læse om Blaze og jeres venskab. Har det på samme måde med mine hunde, det føles skønt med deres selskab og på mange måder minder de mig om glæden ved at være til stede. I nuet. I livet. Her.
Knus og god sommerdag.
Kære Lene,
Sletdu har så evig ret, det er lige netop, når jeg ikke er i nuet, at tingene bliver svære. Jo, vi er mange, der igen og igen skal minde os selv om betydningen af glæde og hjertestunderne. Utroligt, at man (jeg) kan blive ved med at glemme det, men jeg satser på, at øvelse gør mester, og det bliver lettere for hver gang :-)
Dyr er så vidunderlige venner, for de er så umiddelbare og virkelig til stede i nuet. Og hvem kan stå for, når de kommer hen og med snuden blidt kommer hen og puffer til en, fordi de gerne vil nusses, snakkes med, ses? Jeg kan i hvert fald ikke :-)
Varme sommerkram til dig :-)