Sommeren er kommet til Danmark, og jeg har fået et energiboost uden lige. Jeg får lavet en masse gode ting herhjemme, så jeg er udmattet, når jeg rammer hovedpuden om aftenen. Jeg erindrer ikke, hvornår jeg sidst har haft energi til at lave så mange ting, så jeg nyder det i fulde drag nu.
Det siges, at alt har sin pris, og min pris for at være så aktiv herhjemme er, at jeg i denne tid ikke magter at forlade min trygge base alene. Jeg kan dog selv tage ind til den nærliggende landsby, hvor min læge har til huse. Der er også den lokale brugs, og der er en skøn genbrugsforretning. Den lille by har også verdens dejligste indbygger, for min søn bor der nemlig - han bor jo hos sin far.
At tage alene ind til Vejle kniber det med lige nu, men jeg klarer mig alligevel, for min søn og jeg er meget sammen her i hans sommerferie, og vi hygger os meget med at tage ind og gå en tur i Vejle, spise frokost og få ordnet ærinder. Min altid søde og hjælpsomme far kommer jo også ned til mig en gang om ugen, hvor det er et fast ritual (eller er det vane? Hvad er forskellen egentlig på ritual og vane? Det må jeg lige have undersøgt engang), at vi tager ud at handle sammen, så jeg kan få købt stort ind af dagligvarer. Sammen med de to mennesker, som jeg elsker så uendelig meget, kan jeg sagtens forlade mit hjem, men alene kan jeg ikke lige nu. Det er okay.
Tårerne fylder ofte mine øjne i disse uger. Jeg kommer så let til at græde, for jeg mangler det filter, som gør mig i stand til at tackle mine følelser. Der skal næsten intet til, førend jeg mærker tårene trille ned ad mine runde kinder. Som oftest græder jeg, fordi jeg bliver så rørt - kærligheden til min søn og mine andre kære flyder nærmest over, men nogle gange skyldes gråden naturligvis, at jeg bliver ked af det eller får et angstanfald. I går var jeg alene på vej ind til tandlægen, da min tandlægeskræk gik over gevind - jeg lod angsten tage magten fra mig, og jeg brød grædende sammen. Derfor endte det med, jeg måtte ringe derind og melde afbud. Jeg har en speciel tandlæge pga min psyke, og de søde damer derinde er heldigvis vant til lidt af hvert, så klinikassistenten, der modtog mit opkald, trøstede mig og fik mig til at falde så meget til ro, at jeg kunne kaste mig over gøremål herhjemme istedet for.
I går aftes kom min søn hjem til mig, og han bliver i nogle dage. Det er luksus at være så meget sammen med ham, og jeg priser mig lykkelig for, at han stadig har lyst til at bruge sin tid sammen med sin mor. Han er teenager, og jeg føler mig som verdens heldigste kvinde over al den tid, vi er sammen. Vi snakker en del, når vi er sammen, men vi bruger også tid på bare at være i samme rum, mens vi er optaget af hver vores ting. Musik binder os ofte sammen i de stunder.
Lige nu ligger han i sin seng og sover, og bevidstheden om, at han er her i huset, fylder mig med glæde og kærlighed. Sommeren er dejlig og fuld af kærlighed <3
Bloggen er min virtuelle opslagstavle, og den handler om stort og småt fra mit liv. Jeg er vild med citater, så det vil bloggen komme til at bære præg af. Derudover vil jeg skrive om min hverdag, som er præget af psykisk skrøbelighed med alle de udfordringer og glæder, som følger i kølvandet på det :-)
Hej Louise. Jeg er lige faldet over din blog, og er nødt til at rose dig for din hudløse ærlighed. Jeg fik en klump i halsen da jeg læste dette indlæg.
SvarSletJeg håber, livet er godt ved dig, og at al kærligheden overstiger skyggesiderne. Alt godt fremover :)
Knus Gitte, www.boghylden.wordpress.com
Hej Gitte.
SletDu skal have hjertelig tak for din søde kommentar, som gør mig så glad. Tak, livet er godt ved mig, og kærligheden er størst <3
Jeg har været inde og læse lidt på din blog, og den vil jeg helt klart følge fremover, for du skriver da de dejligste indlæg om bøger. Spændende læsning :-)
Kram fra
Louise
Det var så lidt - og tusind tak for rosen, håber du vil blive glad for at følge med :)
SletKnus, Gitte.
Sikke en hyggelig blog du har! :)
SvarSletHav en rigtig dejlig påske..
Mvh. Mie, Mizzepii.dk