mandag den 17. juni 2013

Again

"The rain began again. 
It fell heavily,
easily,
with no meaning or intention
but the fulfilment of it's own nature,
which was to fall and fall."
Helen Garner

Som naturen har budt på regn, har mit sind budt på tårer i de seneste dage. Det er kampen mod mit madmisbrug, som fremkalder tårerne, for hvor er det dog svært for mig at knække "koden" til sund kost. Det kan gå fint i få uger, men så er alt næsten ved det gamle igen, hvor jeg fylder en masse ting i munden, som ikke er gode for mig.

Denne gang var det blevet så slemt, at jeg sidste gang ved lægen ikke turde stige op på vægten. Heldigvis er min læge god til at se, hvornår han kan presse mig lidt, og han kunne godt se, at det ikke var dagen til det, så vi sprang vægtkontrollen over. Bagefter fik det mig til at indse, at det ikke duede, at jeg blev ved på den måde, så nu har jeg igen fokus på, hvad jeg dulmer mine følelser med. Eller rettere om jeg forsøger at dulme de svære følelser med mad.

De seneste dage er det lykkedes mig totalt at undgå usunde ting, men det har så også fremkaldt masser af tårer. Det gør nu ikke noget, for jeg tænker, at jeg har behov for at græde. Lige nu er det okay, at jeg har svært ved at spise sundt, og jeg kan holde ud at være i det, fordi jeg giver mig selv masser af kærlig selvomsorg. Det har jeg også tænkt mig at gøre i dag, så nu står den på skøn meditation :-)

Må din uge blive dejlig <3

5 kommentarer:

  1. Søde Louise.

    Du kæmper og kæmper. Giver ikke op og det skal du have stor ros for. Hold ud, hold ud...Lige pludseligt, så er du klar til at knække koden og leve i og sammen med de knubs, sådan en forandring bringer med sig.

    Du lider af en afhænighed og tro mig. Jeg ved hvor hårdt det er at slippe ud af....lige til de rette redskaber gives eller findes.

    Mit store ønske for dig er, at de redskaber snart dukker op på din vej.

    God vind du gæve kvinde.

    SvarSlet
    Svar
    1. ps... Glemte at skrive til dig. At Ting, Tager, Tid og nogle gange skal fremgang foregå med baby steps, for at kunne følge med selv.
      Du gør det godt. Klap dig selv på skulderen fordi du har en kæmpe selvindsigt og selverkendelse om det, du kæmper med/imod.

      Slet
    2. Kære Tove,

      hjertelig tak for dine kommentarer, som får vandet frem i mine øjne, fordi de er så søde. Tak, fordi du er dig <3

      Du har ret. Jeg kæmper, og det vigtigste lige nu er at blive ved - rejse mig igen, når jeg falder. Der er noget, som siger mig, jeg har været her før. Jeg tror endda, jeg her på bloggen tidligere har skrevet om ting, som hjalp mig mod misbruget af mad. Jeg vil lave mig en god kop kaffe i aften og så give mig til at læse tidligere indlæg. Måske kan det hjælpe min elendige hukommelse på gled :-)

      Håber, du får slappet af og nyder det fine solskinsvejr :-)

      Slet
  2. Det er så befriende at skrive sine tanker og følelser ned og som du siger kan det være at du kan finde hjælp i gemmerne.
    En stor krammer fra en, der også er god til at "spise mine følelser" <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hjertelig tak for din dejlige kommentar. Den gjorde mig meget glad, da du skrev den (for snart længe siden), og den gør mig igen glad, nu jeg genlæser den :-)

      Ja, det med at spise sine følelser er altså ikke det mest hensigtsmæssige, man kan gøre, så jeg håber for os begge, at vi finder ud af andre måder at tackle vores følelser på <3

      Kærlige kram og tanker fra Louise

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise