søndag den 18. november 2012

3 gode ting - uge 46 2012


En dejlig livsklog mand fik mig til hver dag at skrive 3 ting, som jeg har glædet mig over. Dette er listen over de ting for den forgange uge :-)

Mandag:
  1. Distriktssygeplejersken fra psykiatrisk afdeling og jeg blev enige om at afslutte mig derinde fra igen.
  2. Jeg lagde sammen med C. en god plan for, hvordan jeg klarer de næste dages udfordringer med mange aftaler og møder.
  3. Blaze lå og sov sammen med mig.

Tirsdag:
  1. Jeg havde tabt mig 1,9 kg mere.
  2. Min søn blev erklæret egnet til gymnasiet.
  3. Min søn fik flotte standpunktskarakterer.
Onsdag:
  1. Blaze legede utrolig meget med sit legetøj, og jeg nød at se på ham.
  2. Blaze kom og puttede med mig, da jeg lå og hvilede mig.
  3. Jeg havde let ved at spise sundt i dag.
Torsdag:
  1. Min søn og jeg mødtes, og hans kys, kram, smil og ord var luksus.
  2. Jeg hørte god musik.
  3. Jeg havde en fredfyldt stund om aftenen.
Fredag:
  1. Jeg spiste super sundt i dag, selvom jeg havde lyst til usunde ting.
  2. Jeg mediterede et par gange.
  3. Jeg nød Blaze's energi og narrestreger.
Lørdag:
  1. Jeg talte i telefon med min far.
  2. Jeg spiste super sundt igen i dag.
  3. Jeg tændte et lys for min mor i anledning af, hun ville være fyldt 62 år i dag.
Søndag:
  1. Jeg havde sådan en god og fredfyldt morgenstund med bloglæsning, mens jeg nussede med Blaze.
  2. Jeg gav mentalt slip på et menneske, der har behov for sin frihed.
  3. Min søde far besøgte mig og tog mig med ud at handle. Vi hyggede også med kaffe bagefter.

2 kommentarer:

  1. Det er en rigtig god ide! Så flot at du finder 3 gode ting hver dag. Og måske vokser det efterhånden, så der dukker endnu flere op?

    Kender du sangen "1000 beautiful things" af og med Annie Lennox. Det er en af mine yndlingssange. Engang i forsommeren gav jeg mig selv den opgave, på og ved hjælp af Instagram, at tage billeder af "smukke" ting hver eneste dag. Jeg fandt snart ud af, at det ikke var spor svært. Tværtimod. For efterhånden som påtog mig det perspektiv, så jeg smukke motiver alle vegne og snart havde jeg taget mere end 1000 fine billeder af mine omgivelser.

    Håber din mandag er fin og at solen også har skinnet på dig! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lene,

      Du skal have hjertelig tak for din dejlige kommentar. Den har givet mig så meget positivt - både glæden over dine ord, betagelsen af sangen "1000 beautiful things" og Annie Lennoxs vidunderlige musik :-)

      Annie Lennox har jeg ikke rigtig hørt før, så jeg kendte ikke 1000 beautiful things. Da jeg efter din kommentar googlede teksten til sangen og hørte den, så var jeg HELT solgt! Hvor er den dog smuk, og jeg er også vild med Annie Lennoxs stemme. Derfor har jeg tilbragt et par dage med at lytte til Annie Lennox sange på you tube - mmm hvilken luksus :-)

      Din ide med at tage 1000 fotos af smukke ting tiltaler mig helt vildt meget. Fotografering er jeg ikke god til eller bidt af, men jeg er jo begejstret for ord, og derfor vil jeg starte på at skrive en liste over 1000 beautiful things i mit liv. Det er et spændende projekt, som jeg glæder mig meget til at lave. Og bagefter vil det være godt på dage, hvor jeg er trist, at kunne læse listen :-)

      Lene, hjertelig tak for inspirationen. Den betyder en meget positiv forskel i mit liv :-)

      Slet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise