Smertefulde dage og nætter

"Each individual woman´s body

demands to be accepted on its own terms."

Gloria Steinem

Sidste uge startede godt, og jeg følte mig overbevist om, denne nedtur blev kortvarig. Sidste uges samtaleterapi satte så en stopper for det håb, for jeg skal lige love for, jeg fik sat gang i en masse smertefulde tanker og følelser - jeg blev fuldstændig slået ud. Derfor er det blevet til en kamp bare at komme ud af sengen hver dag, og hvis jeg ikke havde haft Blaze at stå op for og passe og pleje, så var jeg nok blevet liggende i sengen.

Underligt nok er det ligesom om, jeg "er til stede /  nærværende" i min psykiske smerte - som om jeg accepterer, at det er nødt til at gøre ondt for at blive godt. Jeg forsøger ikke at flygte fra de svære tanker og følelser, og jeg arbejder derfor meget med mig selv i denne tid. Det er også tvingende nødvendigt, for jeg kan ikke fortsætte med at have det sådan her i al evighed.

Min elskede søn og min søde far er jeg sammen med hver uge, og det kræver nu flere dages "opladning" og bagefter betyder det flere dages "udbrændthed" for mig. Og det selvom det er de to mennesker, jeg elsker aller mest i hele verden, og vi er sammen på en måde, så jeg kan slappe af imens. Det er dog SÅ vigtigt for mig, at jeg ikke trækker mig fra kontakten med dem, for kærligheden til og fra dem betyder alt i min verden. Derfor vil jeg ikke undvære deres besøg <3

Jeg har ikke energi og overskud til at se andre mennesker end min søn og min far. Jo, min læge og C ser jeg jævnligt, men venner og bekendte har jeg i den her tid kun sparsom kontakt med via sms, facebook og mails.  Sådan er det nødt til at være lige nu, for jeg har rigeligt i at komme ud af sengen, i bad, børste tænder og holde huset nogenlunde ryddeligt (jeg kan i hvert fald gå herinde uden at falde over ting :-) ). Mit madmisbrug har jeg slet ikke kontrol over - enten propper jeg mig med masser af usunde ting, eller også går jeg helt i den anden grøft og lever af Nupo pulver i flere dage. Det er tydeligt, jeg har meget at arbejde med.

Efter at have læst ovenstående er jeg nødt til at fortælle, at jeg altså også har gode fredfyldte stunder med indre ro. Mindst en gang hver dag (eller nat) sidder jeg ligeså stille og lytter til god musik, mens jeg læser med på mange dejlige blogs, og jeg læser også alle de skønne og dejlige opslag på facebook. På facebook følger jeg flere hjertevarme sider med mange inspirerende ord og citater, og det giver mig ubeskrivelig meget positivt at få de input. At læse om stort og småt fra jeres liv giver mig også megen glæde, og jeg nyder at se, hvor kreative I er, eller hvilke tanker I gør jer om alt muligt. Hurra for blogland :-)