Natteroderi

"God bless me

I'm senseless

And defenceless

In my sleep

Falling

Someone calling

Something crawling

Evil breed

The mind is open when the eyes are closed

When the other side appears

Like a paranormal overload

Stare into the face of fear

It comes at night"

Pretty Maids: It comes at night.

Nætterne er de værste i øjeblikket. Når jeg går i seng og forsøger at falde i søvn, kommer angst i kroppen og kaos i mit hoved snigende. Nogle gange lykkes det mig at meditere mig til indre ro, så jeg kan falde i søvn, men som i nat giver jeg oftest op og står op igen.

I nat søgte jeg som så ofte før tilflugt i musik, og langsomt faldt jeg til ro igen. Det natteroderi er en ond cirkel for mig, for jeg fungerer altså bedst i dagslys, så det duer ikke, at jeg sover dagens lyse timer væk. Det er også svært at få klaret mine skal-ting såsom tandlæge osv, når jeg er så træt om dagen. Og det duer bare ikke, at jeg aflyser den slags.

Mandag formiddag sad jeg 5 kvarter i tandlægestolen, og min enorme tandlægeskræk betød, jeg var fuldstændig kvæstet, da jeg endelig kom hjem igen. Jeg må have været overtræt, for jeg har ikke rigtig fået sovet andet end et par timer siden. Nu er jeg så træt af at være vågen så mange timer hver nat, at jeg vil bruge tirsdag og onsdag på at få det vendt igen. Det kommer til at kræve en del arbejde at få fundet brugbare løsninger, men i de her to dage har jeg kun en enkelt skal-ting på programmet, og det er endda en af de aller bedste skal-ting - besøg af verdens sødeste og dygtigste fodterapeut. Det bliver skønt at få ordnet mine fødder, så smerterne i dem forsvinder i de kommende uger :-)

Time out

Denne uge har budt på en masse uventede udfordringer, som har efterladt mig udmattet og totalt drænet for energi. Det positive er, at jeg klarede alle udfordringerne :-)

Stolt af mig selv tillader jeg mig selv en time out dag nu. En dag, hvor jeg ikke skal andet end slappe af, hygge mig og gøre de ting, jeg har lyst til. Høre god musik, tulle rundt i nattøj og nusse med katten i mit liv <3

Ønsker dig en pragtfuld fredag og en vidunderlig weekend :-)

Smertefulde dage og nætter

"Each individual woman´s body

demands to be accepted on its own terms."

Gloria Steinem

Sidste uge startede godt, og jeg følte mig overbevist om, denne nedtur blev kortvarig. Sidste uges samtaleterapi satte så en stopper for det håb, for jeg skal lige love for, jeg fik sat gang i en masse smertefulde tanker og følelser - jeg blev fuldstændig slået ud. Derfor er det blevet til en kamp bare at komme ud af sengen hver dag, og hvis jeg ikke havde haft Blaze at stå op for og passe og pleje, så var jeg nok blevet liggende i sengen.

Underligt nok er det ligesom om, jeg "er til stede /  nærværende" i min psykiske smerte - som om jeg accepterer, at det er nødt til at gøre ondt for at blive godt. Jeg forsøger ikke at flygte fra de svære tanker og følelser, og jeg arbejder derfor meget med mig selv i denne tid. Det er også tvingende nødvendigt, for jeg kan ikke fortsætte med at have det sådan her i al evighed.

Min elskede søn og min søde far er jeg sammen med hver uge, og det kræver nu flere dages "opladning" og bagefter betyder det flere dages "udbrændthed" for mig. Og det selvom det er de to mennesker, jeg elsker aller mest i hele verden, og vi er sammen på en måde, så jeg kan slappe af imens. Det er dog SÅ vigtigt for mig, at jeg ikke trækker mig fra kontakten med dem, for kærligheden til og fra dem betyder alt i min verden. Derfor vil jeg ikke undvære deres besøg <3

Jeg har ikke energi og overskud til at se andre mennesker end min søn og min far. Jo, min læge og C ser jeg jævnligt, men venner og bekendte har jeg i den her tid kun sparsom kontakt med via sms, facebook og mails.  Sådan er det nødt til at være lige nu, for jeg har rigeligt i at komme ud af sengen, i bad, børste tænder og holde huset nogenlunde ryddeligt (jeg kan i hvert fald gå herinde uden at falde over ting :-) ). Mit madmisbrug har jeg slet ikke kontrol over - enten propper jeg mig med masser af usunde ting, eller også går jeg helt i den anden grøft og lever af Nupo pulver i flere dage. Det er tydeligt, jeg har meget at arbejde med.

Efter at have læst ovenstående er jeg nødt til at fortælle, at jeg altså også har gode fredfyldte stunder med indre ro. Mindst en gang hver dag (eller nat) sidder jeg ligeså stille og lytter til god musik, mens jeg læser med på mange dejlige blogs, og jeg læser også alle de skønne og dejlige opslag på facebook. På facebook følger jeg flere hjertevarme sider med mange inspirerende ord og citater, og det giver mig ubeskrivelig meget positivt at få de input. At læse om stort og småt fra jeres liv giver mig også megen glæde, og jeg nyder at se, hvor kreative I er, eller hvilke tanker I gør jer om alt muligt. Hurra for blogland :-)

Kaotisk tilbagefald

Igennem længere tid har jeg fortrængt og ignoreret alle de forskellige tegn på, at det gik den forkerte vej med mig. Jeg har ikke været bevidst om det, og jeg har haft gode og hyggelige dage, fordi jeg fokuserede på alle de gode ting i livet, og så skubbede jeg alle de svære ting til side og lod simpelthen være med at give dem opmærksomhed. Det er en strategi, som kun virker i en begrænset periode, og den kan absolut ikke anbefales, fordi det hele en dag ramler, og alle de ting, jeg har udskudt at gøre noget ved, vælter pludselig ned over mig på en gang.

I går ramlede det hele for mig, og mit liv er derfor lige nu præget af angst, hjælpeløshed, hovedpine, håbløshed, kaos, kvalme, opkastninger, rod i hovedet og huset, selvbebrejdelser, selvhad, spændinger i nakke og skuldre, tristhed og tårer i massevis.

Jeg føler det som om, jeg er blevet bombet flere år tilbage i min sygdomshistorie, for jeg har igen svært ved de mest almindelige ting såsom at handle, tage alene til læge osv, og jeg søger ofte tilflugt under dynen. Tingene er svære for mig nu, men jeg klarer mig alligevel, for jeg handler dagligvarer på nettet og får dem leveret til køkkenbordet. Jeg har også fået bedt familie, venner og C. fra distriktspsykiatrien om hjælp, så fremover vil jeg få hjælp til at klare mine skal-ting såsom oprydning, læge- og tandlægebesøg osv. Jeg er heldig, at der er mennesker, der kan og vil hjælpe mig.

Blaze hjælper mig også meget, for han sørger for, at jeg kommer ud af sengen hver dag. Han skal selvfølgelig have mad og passes og plejes, og jeg er så glad for det liv, den lille røde bandit har bragt med sig her i huset. Katten er en gave uden lige.

Tilfreds med den indsats jeg har ydet i dag mht at finde ud af, hvilke former for hjælp jeg har behov for pt, og ikke mindst at have bedt de forskellige mennesker i mit liv om hjælpen, vil jeg nu forkæle mig selv med en kop kaffe, mens jeg nusser med Blaze.