tirsdag den 12. marts 2013

Vinter glæder

"O Winter! ruler of the inverted year...
I crown thee king of intimate delights,
Fireside enjoyments, home-born happiness,
And all the comforts of the lowly roof
Of undisturb'd Retirement, and the hours
Of long uninterrupted evening, know."
William Cowper (1731-1800)

Vinteren er over os, og jeg nyder det i fulde drag, for vinteren passer perfekt til denne tids humør. Vinteren indbyder mig til stille reflektioner og masser af indendørs hygge sammen med Blaze - stille lykke her i Gammelby.

Den stille lykke, hvor jeg glædes inderligt over en masse små og store ting, fandt tilbage til mig efter en længere periode, hvor jeg var plaget af indre uro og tristhed. Eller rettere, så var det mig, der fandt tilbage til glæden og de lykkelige øjeblikke, da jeg trak mig tilbage fra meget kontakt med andre mennesker og i stedet gav mig selv stille stunder med tid til at lytte til mig selv.

De stille stunder er SÅ vigtige for mig, men alligevel glemmer jeg det stadig ind i mellem og bruger i stedet al min tid på at være i kontakt med andre mennesker. Jeg er åbenbart meget langsom til at lære nyt, så jeg står igen og igen i de samme situationer, som har til formål at lære mig ting. Gentagelserne er nødvendige for min læring...

2 kommentarer:

  1. Stille tid er = En knyt og lyt i min verden, hvilket er meget givende og lærerigt, så jeg forstår godt, at du tager dig tiden til den slags.

    God søndag fra Tove

    SvarSlet
  2. Tove, knyt og lyt er et godt og meget dækkende udtryk for de stille stunder :-)

    Håber, dine dage er gode :-)

    SvarSlet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise