Personlige sejre

"Tell the negative committee

that meets inside your head

to sit down and shut up."

Ann Bradford

Vintervejret passer mig stadig fint, for jeg har stadig behov for mange stille stunder. Jeg nyder at kunne tulle alene rundt herhjemme i mit eget tempo, og jeg har til min store glæde haft et par meget store personlige sejre. I fredags syede jeg en kjole om, og det var første gang i flere år, jeg syede. Tidligere i mit liv har jeg syet meget, men det stoppede undervejs i mit sygdomsforløb. Derfor blev jeg så utrolig glad for at kunne sy igen - og det betød intet, at det var en ukompliceret ting, jeg syede :-)

Lørdag bød på en endnu større sejr for mig. Jeg var nemlig med til min søde fars fødselsdagsfest! At være med til den fest var så utrolig stort for mig, da det ellers er meget lang tid siden, at jeg har kunnet deltage i sådanne sociale begivenheder. Min søn og jeg tog sammen op til min fars fest, og jeg hyggede mig utrolig meget - både med turen frem og tilbage, men også i timerne til selve festen. Jeg er så glad og taknemmelig over, at jeg fik den dejlige oplevelse :-)

Det har sin pris at overvinde mig selv så meget, og jeg er stadig meget træt og hviler mig derfor meget. Jeg har sørget for, jeg ikke har andet end et par få nødvendige aftaler i denne uge, så jeg kan forkæle mig selv med masser af stille stunder, mens jeg finder mine ben at stå på igen.

Marts er en måned, hvor jeg har oplevet store ting. Først i marts - eller det var vist egentlig sidst i februar, fik jeg nemlig et tv igen. Eller rettere, så købte jeg et nyt tv. Det store i den forbindelse er, at det blev sat til, så jeg kan se tv igen efter ikke at have set tv herhjemme i mange år. For 10 år siden, da min sygdom accelerede,  kunne jeg ikke længere holde ud at se tv, fordi jeg blev meget påvirket af billederne og lydene - det var ligesom om, jeg mistede et filter, så alt bare gik direkte ind og bombarderede mig. En gang i årenes løb har jeg forsøgt mig med at se tv herhjemme, men det var stadig meget ubehageligt, og derfor lod jeg være med at gøre noget for at kunne blive ved med at se tv, da tvsignalerne på et tidspunkt blevet lavet om.

I alle de år har jeg ikke savnet at kunne se tv, for jeg så en sjælden gang et eller andet program på nettet, og det dækkede så rigeligt mit behov. I februar fik jeg pludselig lyst til at kunne se nyhederne i tv igen. Det faldt sammen med, jeg fik et tilbud om tv pakker derfra, hvor jeg får internet, og jeg takkede ja. En montør var herude, men jeg kunne efterfølgende ikke få det til at virke. Tilfældigt kom jeg til at tale med en ven om det, og han var så utrolig sød, at han tilbød mig, at han ville købe et nyt tv for mig og sætte det til. Jeg skulle ikke tænke på andet end at hæve pengene til ham, og det kunne jeg da overskue (shopping-stoppet af dimser gav mig nemlig overskud på kontoen).

Den søde ven har været nede hos mig 2 gange, og nu har jeg sørme et tv hængende på væggen. Han har lavet det så smart, at jeg kan dreje fjernsynet, så jeg kan se tv fra begge ender af min stue. Jeg ser ikke meget tv, men lidt bliver det alligevel til næsten hver dag. Jeg ser mest nyheder og debatprogrammer, så DR2 er min favoritkanal. Det kommer noget bag på mig, for jeg havde troet, jeg ville se underholdning og serier, jeg ikke skal tænke til, men det er slet ikke dem, jeg har lyst til at se. Sådan kan man lære nyt om sig selv til tider :-)

Nu vil jeg slutte dette indlæg, for Blaze og jeg har nogle nyheder på tekst-tv, som vi lige skal læse :-)