lørdag den 8. juli 2017

Weekend med kat og krimi

Denne weekend har jeg ingen aftaler, og det er tiltrængt med alenetid nu.

Min elskede søn tog hjem i går efter 4 dages besøg. Vi hyggede os meget sammen, og jeg er så glad for hans besøg. Det er så dejlig nemt at have min søn på besøg, så det var nogle vidunderlige dage <3

Da min søn tog hjem i går, kunne jeg godt mærke, at jeg var træt. Træt er jeg også i dag, selvom jeg har hvilet mig meget sammen med katten. Vi har puttet og nusset til den store guldmedalje, og jeg elsker det <3

Den seneste tid har jeg købt en masse krimier, så jeg har masser af læsestof. En enkelt krimi har jeg læst i går og i dag - jeg har læst lidt ind i mellem al nusseriet med katten, så det har været super afslappende.

Næste uge bliver travl, for jeg har 4 aftaler, hvilket er langt mere end jeg plejer at have på en uge. Jeg satser dog på, at det nok skal gå godt, for jeg kan få min nødvendige alenetid sidst på ugen. Jeg kan se frem til endnu en stille weekend med kat og krimi <3

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig dejlig weekend! :)

    Knus<3

    SvarSlet
  2. Det var det bestemt også, og det bliver den næste weekend også :-) Kram

    SvarSlet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise