mandag den 9. januar 2017

Gratitude journal uge 1 2017

"Feeling gratitude and not expressing it
is like wrapping a present and not giving it."
William Arthur Ward


I en del år efterhånden har jeg skrevet taknemmelighedsdagbog for at huske mig selv på at glæde mig over de små ting i livet. Mit sind kan let henfalde til depression, og taknemmelighedsdagbogen har for mig været et godt redskab til at øge min livsglæde.

Før jul fik jeg en depression, og i den periode gik mine skriverier i taknemmelighedsdagbogen fløjten. Siden har jeg ikke rigtig kunnet komme igang igen, men nu vil jeg prøve at se, om et ugentligt blogindlæg kan få mig på rette spor igen :-)


I uge 1 har jeg været meget taknemmelig for:

  1. Bowie kom og puttede sig helt tæt ind til mig, mens vi tog en eftermiddagslur.
  2. Tog min nye kalender fra personal-planner i brug.
  3. Det er blevet hverdag igen.
  4. Skrev sms med min elskede søn.
  5. Talte i telefon med min far.
  6. Klementiner.
  7. Ild i brændeovnen.
  8. Læse bogen Søvnen og døden af A. J. Kazinski.
  9. Spiste en lækker frokost sammen med min far i Det Grønne Køkken i Bryggen i Vejle.
  10. Talte i telefon med min ven K.
  11. Min søn sendte mig videoer om et anderledes skydespil.
  12. Bowie sover helt tæt ind til mig om natten.
  13. Drikke lyserød Mokai af vinglas fra min Mormor.
  14. Brugte noget af mit gavekort til Matas.
  15. Fik fødselsdagsrabat i Matas.
  16. Byttede den anden toastmaskine til 2 fine opbevaringsglas.
  17. Fik taget mit nye glas til kaffebønner i brug.
  18. Smide den gamle dåse til kaffebønner ud.
  19. Begynde på bogen Den grænseløse af Jussi Adler Olsen.
  20. Mine lyserøde hjemmesko er varme.

6 kommentarer:

  1. Jeg synes det er sådan en fin måde at øve sig i at være taknemlig på.. Jeg har tit tænkt over at jeg har så meget at være taknemlig for, men jeg bliver så rørt når jeg tænker på det.. Jeg havde aldrig drømt om at jeg ville overleve og faktisk få et godt liv.. Så jeg håber at når jeg en dag er mere moden til det, så kunne det være fedt med en taknemlighedsdagbog..

    Krammer. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jeanette, tak for din kommentar, for den sætter mange gode tanker igang ved mig. Også jeg har været så langt ude, at jeg ikke troede, at jeg ville overleve og få et godt liv. At skrive taknemmelighedsdagbog virker rigtig godt for mig - nogle gange er det de helt små ting (såsom at børste tænder, som du talte om i videoen), og andre gange er det store ting, jeg er taknemmelig for. Det har i årenes løb hjulpet mig meget at skrive taknemmelighedsdagbog, så jeg kan varmt anbefale dig at gøre det, når du føler dig parat til det <3 Kram

      Slet
  2. Kunne ikke lade være... Jeg skrev et indlæg.. <3

    http://www.jeasblanketanker.dk/2017/01/taknemmeligheds-tarer.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jeanette, jeg læste dit blogindlæg, og det rørte mig så meget. Jeg synes, det er mega sejt af dig, at du alligevel skrev om taknemmelighed, selvom det gør ondt. Sender dig de kærligste tanker og kram <3

      Slet
  3. Det er meget fornuftigt og en super idé med sådan en bog:-)
    Virkeligt positivt.
    Jeg vil give din metode videre til nogle jeg kender, som vil gavne af at gøre som du.
    Du bor i et meget smukt område af Danmark, så naturen må også være et kæmpe plus.

    Ønsker dig et 2017 med mange punkter i din Taknemmelighedsbog:-)

    SvarSlet
  4. Kære Maria,

    Hjerteligt tak <3

    Det glæder mig, at jeg kan inspirere andre til at skrive taknemmelighedsdagbog, for det er for mig et utrolig godt redskab til øget livsglæde <3

    Ja, her er meget smukt, men jeg kommer pga angst ikke så meget ud. Mange tak, du ønskes også et vidunderligt 2017 <3

    Kram <3

    SvarSlet

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise