mandag den 24. november 2014

Katteliv

Først på året fik jeg en kat mere - lille, fine, kælne Zeus <3



Jeg har et enkelt foto af Blaze og Zeus sammen:



Desværre blev Zeus kørt ned og døde på stedet. Det var en stor sorg for mig, for jeg var blevet så glad for ham. Blaze kunne ikke forstå, at Zeus ikke var her mere, og det var hjerteskærende at se, hvordan han kaldte på og ledte efter Zeus de første dage.

Moderen til Blaze havde lige fået et hold killinger mere, og jeg fik aftalt, at en af de små hanmisser, skulle flytte hjem til Blaze og mig, når den var blevet gammel nok. Det nåede Blaze desværre ikke at opleve, for få uger efter Zeus´ alt for tidlige død, blev også Blaze et alt for tidligt offer for trafikken. Min dejlige søn kom ud til mig, og han hjalp mig med at begrave Blaze. Bagefter nussede min livskloge søn mig i håret, mens han sagde, at han var bange for, at jeg nu ville blive ensom uden mine katte...

Min søn viste sig at få ret, for det blev nogle virkelig svære måneder for mig - jeg havde det dårligt psykisk, og jeg følte mig fuldstændig lost - huset var så stille, og der var ingen kat, jeg skulle passe og pleje - der var ingen, der krævede, at jeg stod op, og der var ingen forstyrrelser, så jeg levede meget i min egen verden i sommers...

Tiden gik, og Blazes lillebror voksede, og den 16. august flyttede han hjem til mig. Fotoet er fra den dag:


Jeg gav ham navnet Zen <3

Zen er den mest nysgerrige kat, jeg nogensinde har mødt - han har simpelthen sin snude i ALTING. Zen er også meget tillidsfuld, og han vader direkte ind i folks hjerter - han kigger lige folk an, når de kommer ind i huset, men der går ikke to minutter, inden han er henne og snuse til dem og gerne vil snakkes med. Han er så pragtfuld åben overfor fremmede, og og mine gæster kan slet ikke stå for ham :-)

Mine to røde elskede katte var meget tilbageholdende overfor mine gæster, så det er noget af en omvæltning :-)

Af angst for trafikken herude har jeg valgt, at Zen skal være en indekat. Det viste sig dog svært at lufte ordentligt ud, fordi han gerne ville ud. Derfor hjalp min søde søn mig med at købe en sele til Zen, og jeg kan nu tage ham med ud på terrassen og i haven uden at være bange. Jeg ville have forsvoret, at jeg nogensinde ville give en kat sele på, men jeg er altså endt med at blive sådan en tosset kattedame, der går tur med sin kat :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du skal have tak for, at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det varmer og glæder mig :-)

Kærlig hilsen
Louise