"The mind´s first step to self-awareness
must be through the body."
George Sheehan
Det er nogle af de dage. De stille dage med kaos i mit hoved og smerter i kroppen. De dage, hvor jeg har mest lyst til at isolere mig totalt fra omverdenen. De dage, hvor uventede kærlige ord får mit skjold til at falde til jorden med et brag og giver mig lyst til at åbne op og bevæge mig ud af min mørke hule. De dage, hvor jeg ender med at acceptere, at jeg har behov for at give mig selv tid, forkæle mig selv med stille stunder, hvor jeg lytter til rytmen i mit sind.
Voldsom hovedpine og smerter i nakke, skuldre og ryg er min krops måde at fortælle mig på, at jeg har behov for ro og hvile lige nu. Vel og mærke mental hvile.
I går forsøgte jeg mig med fysisk hvile, og det fik bare min hjerne til at løbe endnu stærkere og efterlade endnu mere kaos i mit hoved. Da jeg mediterede i morges, fik jeg den tanke, at jeg måske skulle prøve det omvendte - altså at lave noget fysisk og så hvile hovedet. Jeg gik en lang tur i kulden, og det hjalp både på hovedpine og ryggen. Og som en ekstra bonus gik det op for mig, at jeg kunne sætte mig til tasterne og skrive lidt her, for det plejer at hjælpe mig til at få lidt kontrol over mit tankekaos, når jeg sætter ord på mine tanker og følelser.
Den seneste uge har givet mig nogle fantastiske oplevelser, og det er dem, jeg reagerer på nu, fordi jeg ikke er færdig med at tænke over dem og lade dem bundfælde sig i mig.
Jeg læste "Kalak", som er Kim Leine´s debutroman. Hans skrivestil er helt unik, og bogen er utrolig spændende. Jeg blev både fortryllet, forundret og forfærdet af at læse bogen, og det er helt klart den bedste bog, jeg nogensinde har læst. Kim Leine er i mine øjne verdens bedste forfatter, og jeg kan kun give "Kalak" mine varmeste anbefalinger :-)
Du kan købe "Kalak"
her. Og
her kan du læse mere om Kim Leine og hans bøger :-)
Fredag formiddag var C. her til samtaleterapi. Jeg var mat i koderne, men vi fik en god snak omkring den kommende tids mål og handleplan.
Fredag og lørdag var min yndlingsteenager her, og vi havde sådan nogle pragtfulde dage sammen. Vi både lo og talte alvorligt. Slappede af og var også flittige. Min søn er et dejligt menneske, og jeg ville også elske ham, selvom han ikke var min søn, for han har en personlighed, som jeg er vild med.
Søndag formiddag besøgte min søde far mig, og vi var ude at handle, inden han hjalp mig med at tømme min baggang, så den var klar til rengøring mandag. Den skal nemlig males, hvilket min far også er så sød at hjælpe mig med.
Resten af søndagen brugte jeg på at læse Anna Skyggebjerg's bog "Introvert". I Guder og Gudinder, som jeg dog græd. Jeg græd af lettelse over at kunne genkende mig selv i beskrivelsen af introverte mennesker, og jeg græd af lettelse over, at jeg slet ikke er forkert - jeg er bare meget introvert. Jeg er slet ikke færdig med bogen. Jo, jeg har læst alt i den (og nydt alle ordene), men jeg vil bruge bogen som opslagsværk, når jeg har behov for gode råd til at tackle min introverthed.
Anna Skyggebjerg kan du læse om
her. Anna her en dejlig
blog, som jeg varmt kan anbefale. Og
her kan du købe "Introvert" :-)
Anna Skyggebjerg´s bog har sat mange tanker igang hos mig, for i mange år har så store dele af min personlighed fået prædikatet psykisk syg, personlighedsforstyrrelser og dermed den nedbrydende følelse af at være helt forkert. Nu har jeg fundet ud af, at jeg slet ikke er SÅ psykisk syg, som jeg troede. Jeg kan ikke tilskrive det hele, at jeg er introvert, men jeg kan se, at introvertheden er en meget stor årsag til, at jeg er, som jeg er. Ja, jeg lider af nogle psykiske sygdomme, men jeg er slet ikke så rablende vanvittig, som jeg havde fået følelsen af at være. Det er en gave uden lige at blive klar over det, og den viden og ikke mindst følelse er ubeskrivelig vigtig lærdom på min vej mod at vende de mange års selvhad til kærlighed.
Oveni de dejlige oplevelser er jeg ved at vænne mig til at gå med briller, for jeg må jo sande, at jeg bliver ældre, og jeg har fået behov for hjælp til at se klart og tydeligt - det er utroligt, så mange detaljer jeg pludselig kan se, når jeg har briller på :-D
Derudover fik jeg til min søns store morskab endnu et af mine flip med at flytte om. Han mener, at det er en skør kvindeting, for han og hans far flytter da aldrig om sådan bare for sjov - de flytter kun om, når de bygger huset om. Jaja, men jeg er altså kvinde, og jeg er derfor i gang med at flytte lidt om i både min stue, baggang, entre og soveværelse - det skal nok blive godt, når jeg engang bliver færdig med det :-)
