tirsdag den 27. september 2016

Terapikatten Bowie

De seneste måneder, hvor jeg er gået ned i medicin, er det blevet endnu mere vigtigt for min trivsel med hvilepauser flere gange om dagen, så mit hoved får ro, og jeg får alle indtrykkene til at falde på plads. Heldigvis har jeg verdens sødeste hvilemakker i min elskede kat Bowie <3


Bowie elsker at putte i min seng, og han tilbringer rigtig mange timer der. Det er så hyggeligt at ligge og hvile mig sammen med ham, og jeg elsker de fredfyldte stunder meget højt. Bowie elsker, når jeg nusser ham bag på hovedet, og vi kan ligge længe sådan og bare nyde at putte. Det giver mig ro i hovedet, og det er luksus uden lige <3

søndag den 25. september 2016

Livstegn i punktform

Efter en flere måneders lang pause har jeg nu lyst til at skrive herinde igen. Mit første indlæg vil dog være i punktform, for der er sket så meget i mit liv i de seneste måneder :-)


  1. Min søn er startet på en ny uddannelse, og det går ham så godt. Jeg er en meget stolt Mor <3
  2. Min far og jeg ses stadig mindst en gang om ugen, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden hans hjælp og besøg - jeg ser så meget frem til de ugentlige par timer sammen med min far <3
  3. Efter mere end 10 år på en meget høj dosis af antipsykotisk medicin mod skizofreni er jeg efter samråd med psykiatrilægerne trappet ned til den halve dosis, og det er gået fint. Jeg føler, at jeg nu er mere i kontakt med mine følelser <3
  4. Efter mere end 14 år på en meget høj dosis af antidepressiv medicin er jeg midt i en nedtrapning. Igen sker det i samråd med læger og sygeplejersker fra psykiatrien. Nedtrapningen er hård, og jeg lider af både fysiske og psykiske abstinenser efter medicinen. Psykisk påvirker det mig meget, fordi jeg er meget bange for at blive depressiv igen, og jeg føler, mit humør er dalet, men jeg ved jo ikke, om det kun skyldes min angst for at blive depressiv igen. På tirsdag skal jeg ind til en samtale med den sygeplejerske, der følger mig tæt, og jeg er meget spændt på udfaldet af samtalen. Lige nu er jeg på 1/4 af den oprindelige dosis af antidepressiv medicin.
  5. Min søns far har lige været igennem en hjerteoperation, hvilket har påvirket mig meget. Jeg blev så bange for, at der skulle ske ham noget. Alt forløb dog godt, og han er udskrevet, men han går til mange undersøgelser på sygehuset, og han skal være sygemeldt fra arbejdet i mange uger endnu. Det er mere end 19 år siden, vi var kærester, men vi fejrer stadig jul og fødselsdage sammen, og jeg holder meget af ham - han er nemlig den perfekte far for vores elskede søn <3
  6. På kort tid mistede jeg i det tidlige forår begge mine katte - Zeus og Zen, til trafikken. Eller det vil sige, Zen forsvandt bare, men jeg tror, han blev kørt ned, for ellers ville han være kommet hjem. Min sorg var meget stor, og jeg blev mere og mere ulykkelig over at leve her uden en kat i huset. Tid gik, og pludselig en dag ringede en af mine venner, Karsten, og sagde, at dyrlægen havde fået en kat ind til aflivning, og om jeg ikke ville have den kat og dermed redde dens liv. Jeg smeltede, og den sødeste hankat flyttede ind hos mig. Bowie blev hans navn, og han er en virkelig skøn kat - han er uden tvivl den mest rolige kat, jeg har kendt, og jeg elsker at dele hjem med ham <3
  7. Mit venskab med Karsten er vokset, og jeg glædes inderligt over at have sådan en dejlig ven. Karsten er rigtig god at tale med, og vi taler i telefon mindst et par gange om ugen. Det er altid godt at tale med Karsten, og han beriger mit liv så meget <3
  8. Jeg var meget heldig og vandt smukke Marias lækre sommer give away. Det er super lækre produkter, og de tilfører stadig min hverdag et strejf af luksus. Hjertelig tak for de skønne ting søde Maria <3
  9. I øjeblikket er jeg inde i en periode, hvor jeg ikke bruger ret meget tid på Facebook, fordi jeg bliver så ked af det, når jeg ser fremmed-fjendske opslag. Politik gør mig så trist efterhånden, for jeg synes, at tonen er alt for hård, negativ og umenneskelig - det er ingen hemmelighed, at jeg er rød, og jeg kan slet ikke tackle, at partierne efterhånden kæmper om at være værst overfor de svageste i vores samfund. Mit røde hjerte bløder...
  10. En af mine daglige glæder er blogland <3 Jeg har selv været tavs, men jeg elsker mine dejlige stunder ved computeren, hvor jeg læser I skønne menneskers dejlige blogindlæg. I er så gode, seje og hjertelige, at det er en fornøjelse at følge med i jeres liv. Hjertelig tak for, at I så gavmildt deler <3